Mand fandt kasse med forladte hvalpe: Politiet fik kæmpe overraskelse

De søde, små hvalpe viste sig at være noget HELT andet

Dette syn mødte en mand fra North Carolina efter han kortvarigt havde været væk fra sin have. Foto: The Camden County Sheriff's Office
Dette syn mødte en mand fra North Carolina efter han kortvarigt havde været væk fra sin have. Foto: The Camden County Sheriff's Office

Da en mand fra North Carolina havde fundet en papkasse fyldt med det, han vurderede måtte være et kuld efterladte hvalpe i sin have, skyndte han sig at ringe til den lokale politiafdeling, Camden County Sheriff's Office.

Da sheriffen Kevin Jones rykkede ud, viste det sig dog hurtigt, at der slet ikke var tale om hvalpe i papkassen. Det var i virkeligheden bjørneunger.

Det skriver CNN og USA Today.

- Det er ikke usædvanligt at se sorte bjørne på landet. Men at finde bjørneunger i en papkasse på sin jord, pakket ind i sweatshirts for at holde dem varme, ja, det er ret mærkeligt, siger Kevin Jones.

Manden forklarede politiet, at han havde været væk fra haven et kort stykke tid, og da han var kommet tilbage, stod kassen med dyreungerne der pludselig.

Har været heldig
Sherif Kevin Jones gætter på, at personen, der har efterladt bjørneungerne i mandens have, formentlig har fundet dem ved et tilfælde og har efterladt dem, da det gik op for vedkommende, at han eller hun ikke selv kunne beholde dem.

 Foto: The Camden County Sheriff's Office
Foto: The Camden County Sheriff's Office
 

Bjørneungerne blev taget med til organisationen North Carolina Wildlife Resources Commission, som vil slippe dem fri i naturen, når de er blevet gamle nok til at klare sig selv.

Samfund - 1. dec. 2019 - kl. 12:40 Teenager adopterede forladt killing: Fik KÆMPE chok

I mellemtiden vil organisationen forsøge at finde frem til præcis hvor ungerne stammer fra.

Ifølge Kevin Jones har manden, der fandt dem, været heldig, at deres bjørnemor ikke opsporede ungerne før ham.

- Bjørne er meget beskyttende over for deres unger. Hvis hun havde fået færten af ungerne og sporet dem til hans bolig, og han havde stået derude, kunne historien have fået en helt anden slutning, siger sheriffen.

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere