Mand fik fjernet 420 nyresten efter for meget tofu

En to timer lang operation skulle der til for at fjerne 420 små nyresten fra en kinesisk mand krop. De mange sten skyldes for meget tofu

En to timer lang operation skulle der til for at fjerne mandens 420 nyresten. OBS: Billedet har ingen relation til artiklen. (Foto: Adam Gault, Science Photo Library)
En to timer lang operation skulle der til for at fjerne mandens 420 nyresten. OBS: Billedet har ingen relation til artiklen. (Foto: Adam Gault, Science Photo Library)

Tænk dig om en ekstra gang, hvis du elsker tofu og spiser meget af det. Den lektie har en kinesisk mand sandsynligvis skrevet sig bag øret, efter han fik fjernet intet mindre end 420 nyresten fra sin krop.

Hr. He fra Zhejiang provinsen i det østlige Kina havde stærke mavesmerter, da han for nylig tjekkede ind på Dongyang hospitalet. En CT-scanning afslørede, at hans venstre nyre var proppet med bittesmå sten.

Efterfølgende foretog lægerne en to timer lang operation. Det skriver The Telegraph.

- Jeg har arbejdet som læge i 30 år, og jeg har aldrig før set så mange sten, siger Zhou Changchun til avisen  Qianjiang Evening Post.

Se også: Halle Berry troede graviditet var nyresten

Årsagen til de mange sten skal findes i hr. Hes kost, der består af en stor omgang tofu. Det indeholder calciumsulfat, som ikke kan udstødes fra kroppen uden tilstrækkelige mængder vand.

Ifølge overlæge Wei Yubin ville hr. Hes nyre simpelthen være holdt op med at virke og skulle sandsynligvis fjernes, hvis han havde ventet yderligere med at søge lægehjælp.

Operationen var også en ordentlig omgang for lægerne, der måtte fjerne de 420 sten en efter en:

- Vi brugte 45 minutter alene på at fjerne de små sten. Efter operationen var mine hænder og ben helt følelsesløse, siger overlæge Wei Yubin.

Da operationen var slut, kunne hr. He gå hjem med sine 420 nyresten i en plasticpose.

Se også: Mere varme - flere nyresten

Ifølge hr. He havde han gennem længere tid døjet med nyresten. For 20 år siden fik han fjernet 10 nyresten ved hjælp af chokbølger, der knuste stenene, så de blev så små, at de kunne komme ud med hans urin.

Nyresten er meget almindelige, og de fleste har en diameter på mellem fire og fem milimeter og er dermed i stand til at komme ud af kroppen 'au naturel'. Det er mest folk i alderen 30 til 60 år, der døjer med dem, og mænd i højere grad end kvinder.

Se også: De Niros nyresten på auktion

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere