Mand fik syet hånd ind i maven

Frank Reyes måtte tilbringe tre uger med sin ene hånd opereret ind i maven

Kirusgen Anthony Echo i gang med operationen. (Foto: AP).
Kirusgen Anthony Echo i gang med operationen. (Foto: AP).

- Det er en sjov følelse, lød meldingen fra 87-årige Frank Reyes fra Missouri City, Texas, i USA, efter at han frivilligt havde lagt sig under kniven i en regulær sci-fi-operation.

På Houston Methodist Hospital opererede kirurgen Dr. Anthony Echo, den ældre mands ene hånd ind i hans mave. Det er ikke første gang, at læger har opereret kropsdele sammen på den måde, men den slags operationer er sjældne, skriver nyhedsbureauet AP.

Se også: Dreng opereret: Blev født med tre penisser

I Frank Reyes tilfælde blev operationen udført for at redde hans førlighed. Den 87-årige amerikaner var alene hjemme en skoldhed dag i juni, hvor han var ved at skifte dæk, da donkraften gled og hans hånd sad fast i bilskærmen.

Anthony Echo tilser patienten. (Foto: AP).
Anthony Echo tilser patienten. (Foto: AP).
 

Metalskærmen var blevet så varm, at den brændte igennem arbejdshandskerne og nærmest kogte hans hånd. Reyes sad fast i en time, før hjælpen nåede frem.

- Hans hånd var fuldstændig ødelagt. Den var nærmest død. Hans hud på hånden mindede om en mumies, forklarer Franks Reyes barnebarn, Casey Reyes, til AP.

Lægerne var nødt til at amputere pegefingeren og da Franks hånd blev ramt af en infektion, måtte man opgive, at transplantere hud fra en af hans andre legemsdele.

87-årige Frank Reyes håber at kunne genoptage sit friluftsliv. (Foto: AP).
87-årige Frank Reyes håber at kunne genoptage sit friluftsliv. (Foto: AP).
 

Dr. Anthony Echo tilbød derfor at operere Franks hånd ind i en hudlomme i hans mave. Metoden indkapsler hånden i hudlommen og danner nye blodkar og sørger dermed for ny blodtilførsel til det ødelagte væv.

Efter tre uger frigjorde lægerne den 27. august Frank Reyes' hånd fra maven. Man afventer nu resultatet af operationen.

- Så snart jeg er rask nok, vil jeg tage mig en lille rejse. Jeg er et friluftsmenneske, der lever af at opdrætte kvæg og heste. Jeg kan ikke lide at være spærret inde, lyder meldingen fra 87-årige Frank Reyes.

Plastikkirurgen Anthony Echo og kollegaen Amy Xue undersøger Franks hånd. (Foto: AP).
Plastikkirurgen Anthony Echo og kollegaen Amy Xue undersøger Franks hånd. (Foto: AP).
 

29 kommentarer
Vis kommentarer