Mand forskrækker nabo: 'Hej jeg er din printer'

Naboen blev tilsyneladende så bange, at han måtte smide printeren ud

Foto: Twitter
Foto: Twitter

Twitter-brugeren Blake Messick skulle netop til at printe et dokument fra sin egen printer, da han opdagede, at der ikke var kode på naboens trådløse printer. Det betød, at han uden besvær kunne bruge naboens printer, og det gav anledning til, at Blake Messick lavede sjov med naboen.

Han printede derfor et dokument, der med stor sandsynlighed undrede naboen.

'Hej, jeg er din printer. Jeg er blevet selvbevidst, stod der på det printede dokument.

Ifølge Blake Messick Twitter-konto tyder noget da også på, at naboen blev så bange for den selvkørende teknologi, at personen tog konsekvensen og smed printeren ud.

Og heller ikke her spildte Blake Messick sin mulighed for at få noget ud af situationen. For hvorfor ikke selv snuppe printeren, der stod til at blive smidt ud, når man ved, at den fungerer?

'Og det her er historien om, hvordan jeg fik en gratis printer, skriver Blake Messick på Twitter.

Opslaget er blevet delt flere gange på Twitter, hvor andre bruger kommer med forslag til, hvordan Blake Messick kan fortsætte med at drille naboen:

'Næste skridt er at aflevere den tilbage med et stykke papir, hvor der står: 'Det var ikke særlig sødt, Tom', skriver Twitter-brugeren ragexandxlove.

43 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere