Mand havde erektion i 36 timer: - De sagde den ville dø

Elliott Rossitter fra England havde ingen forhåbninger om, at hans penis ville blive normal igen, efter at læger fortalte ham, hvor alvorlig hans situation var

Elliot var ikke sikker på, at han nogensinde ville kunne få rejsning igen. Foto: Tom Wren / SWNS/Ritzau Scanpix
Elliot var ikke sikker på, at han nogensinde ville kunne få rejsning igen. Foto: Tom Wren / SWNS/Ritzau Scanpix

Det skulle ellers bare have været en god ferie for 41-årige Elliott Rossitter og hans kæreste, da de to var en tur til Nice i Frankrig.

Men under turen kom den engelske mand pludselig i et vanvittigt smertehelvede, da hans penis fik en sjælden reaktion på smertestillende piller.

I 36 timer havde Elliott Rossitter en ufrivillig erektion og måtte indlægges på et fransk hospital.

Det fortæller han til det britiske medie The Sun.

Ifølge manden advarede lægerne ham om, at han aldrig ville kunne få en erektion igen, og at hans penis 'kunne dø'.

En operation, hvor lægerne skar et hul i mandens penis for at dræne den for blod, fik dog den opsvulmede penis tilbage til normal størrelse efter at have været erigeret i 36 timer.

- Jeg har aldrig oplevet en smerte som den. Det var fuldkommen forfærdeligt, og jeg var skræmt fra vid og sans. Jeg troede aldrig, det ville gå væk. Det var større end en normal erektion, og smerten blev ved med at banke.

Den engelske mand kunne ikke have tøj på, fordi det gjorde så ondt.

- De fortalte mig, at min penis ville dø, hvis jeg ikke fik en operation. Blodet var tilstoppet i min penis, og det ville bare ikke forsvinde. Jeg vil gerne have børn en dag, men mens det her stod på, frygtede jeg, om det nogensinde ville ske, fortalte han.

Skete pludseligt
Tilstanden er ikke ukendt, men kaldes priapisme. Det er på sundhed.dk beskrevet som en erektion, der varer over fire timer.

Det er ikke en rejsning, der er forbundet med seksuel lyst og er ofte meget smertefuld.

Ifølge Elliott Rossitter skete det da også pludseligt og ikke i forbindelse med noget seksuelt.

- Vi sad bare ned, da det pludselig skete. Jeg prøvede at få den til at gå væk, men jeg kunne ikke. Det var ikke seksuelt. Jeg var på ingen måde opstemt.

Elliott har dog været heldig, og selvom han måtte holde en måneds pause fra sex med sin kæreste, har hans penis det fint i dag, og ifølge lægerne kan han stadig godt få børn.

74 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere