Mand klappede flodhest i måsen: Nu går politiet ind i sagen

Det vides ikke, hvorfor en mand valgte at slå en flodhest i Los Angeles. Men nu er politiet efter ham

Her ses flodhesten Mara i Los Angeles Zoo. Foto: Richard Vogel / All Over Press
Her ses flodhesten Mara i Los Angeles Zoo. Foto: Richard Vogel / All Over Press

En video af en mand, der hopper ind i en flodheste-indhegning i Los Angeles Zoo for at slå det mægtige dyr, er kommet frem på de sociale medier.

Videoklippet har fået haven til at reagere, og sagen er nu blevet meldt til politiet.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Tæt sammen står flodhestene Rosie og Mara. Det er Rosies bagdel, der får et ordentligt klask af den dumdristige gæst og hurtigt stikker halen mellem benene.

Da han er kommet væk fra de to damer, jubler han triumferende med armene over hovedet.

Du kan se videoen i tweetet her:

April Spurlock, talskvinde for Los Angeles Zoo, siger ifølge AP til Los Angeles Times, at det er farligt både for dyr og mennesker at gå ind i dyrenes indhegninger.

Politiet fortæller til mediet, at de ser på sagen som 'ulovlig indtrængen', da flodhesten ikke kom til skade efter slaget.

Los Angeles har nu for første gang sat et skilt op med teksten 'Adgang forbudt'.

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere