Mand sagsøger: Kollega pruttede hele tiden på ham

Det skabte ifølge manden et fjendtligt arbejdsmiljø

Det kunne ske op til seks gange om dagen ifølge manden. Foto: Colourbox
Det kunne ske op til seks gange om dagen ifølge manden. Foto: Colourbox

En australsk mand anklager sin tidligere kollega for at prutte på ham op til seks gange om dagen.

David Hingst siger, at kollegaen Greg Short ville 'løfte sin numse og prutte på ham'.

Det skriver BBC.

Han sagsøger derfor firmaet, hvor han var ansat for 1,8 millioner australske dollars svarende til omkring 8,4 millioner danske kroner.

Men retten fandt ikke, at manden var blevet 'mobbet'.

David Hingst forklarede i retten, at kollegaens opførsel havde givet ham enorm meget stress.

Han valgte derfor at appellere dommen, der nu skal endnu en tur i retten.

- Jeg ville sidde med mit ansigt mod væggen, og han ville komme ind i rummet, hvilket er et småt rum uden vinduer, og han ville prutte bag mig og gå. Han gjorde det her fem til seks gange om dagen, fortalte David Hingst.

Kunne ikke genkende kritikken
Den anklagede sagde i første omgang af retssagen, at han ikke mente, at han havde været for meget.

- Jeg har måske gjort det en eller to gange. Men det var aldrig for at chikanere, skulle Greg Short have forsvaret sig med i retten.

David Hingst begyndte at kalde kollegaen 'Mr. Stinky' og ville bruge deodorant hver gang, der var blevet pruttet i lokalet.

I retten fortalte han passioneret omkring, at han mente, der var tale om en konspiration, hvor målet var, at han skulle sige op fra sit job i firmaet.

Han mente heller ikke, at han havde fået en fair retssag - og derfor prøver han nu lykken igen.

Sagen bliver afgjort fredag.

83 kommentarer
Vis kommentarer