Mand skambidt af to pit bulls: Ville redde sin lille terrier fra voldsomt angreb

Fiskeren John og hans hund Josh blev indlagt efter et voldsomt angreb

John Brady kastede sig ind i kampen og reddede sin seks-årige Jack Russell Terrier fra to store hundes dræbende bid. Video: Privat

Optagelser, hvor først en seks år gammel Jack Russell Terrier, Josh, og senere dens ejer, 52-årige John Brady, bliver udsat for et voldsomt angreb af to ældre hunde, blev optaget på video og vist frem i medierne. Det skriver blandt andre KTLA.

John Brady, en 52-årig fisker fra Californien, kastede sig ind i kampen, da de to 11-årige hunde, der af det lokale politi er blevet beskrevet som pit bulls, overfaldt Josh.

Videoen viser, hvordan John Brady på et tidspunkt trækker en lommekniv mod hundene for at redde sig selv og sin seks-årige terrier, alt imens hundenes kvindelige ejer, forsøger at få kontrol over sine dyr.

Til sidst bliver det nogle havnebetjente, der befrier den 52-årige fisker og hans hund fra de to formodede pit bulls’ bid.

- Alt, hvad jeg gjorde, var at løfte min hund væk, og så blev jeg straks tygget på. Min hund, jeg takker bare gud for, at han er i live, for jeg vil gerne være sammen med ham nu. Han er min bedste ven i hele verden, siger en grædefærdig John Brady til KTLA, der interviewede ham fra hospitalssengen på Harbor-UCLA Medical Center, efter han måtte gennem en operation på grund af det voldsomme overfald. Han måtte have hudtransplantationer på begge sine ben, og beskriver selv sit ene ben som næsten ’tygget af’.

Også hunden Josh har efterfølgende været på operationsbordet, og er nu som sin ejer i bedring.

John Bradys søn, Brooke Brady, har efterfølgende oprettet en indsamlingsside til hunden Josh, og er i skrivende stund lykkedes med at samle 20.190 amerikanske dollars – svarende til 137.000 - kroner ind.

1 af 2 Både hund og ejer er nu i bedring efter begge at have gennemgået operationer efter den voldsomme episode. Foto: Go Fund Me
2 af 2 
257 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere