Mand skyder sig selv i penis og bebrejder en sort mand

Politiet har sigtet Donald Watson for ulovlig våbenbesiddelse og for at have indgivet en falsk anmeldelse

En amerikansk mand har ikke været så heldig med sin pistol. (Foto: Cat Lady / Alamy/All Over Press)
En amerikansk mand har ikke været så heldig med sin pistol. (Foto: Cat Lady / Alamy/All Over Press)

En amerikansk mand er kommet i gevaldige vanskeligheder.

43-årige Donald Watson tog selv på hospitalet, fordi han var blevet skadet af et pistolskud på et af mandens mest følsomme steder - nemlig på hans penis.

Han fortalte politiet, at han var blevet angrebet af en sort mand. Derfor tog politiet hen til hans lejlighed i den amerikanske stat South Dakota for at lede efter beviser for angrebet.

I stedet mødte de et vidne, der fortalte, at vedkommende havde hørt skrig fra Donald Watsons lejlighed, skriver Argus Leader ifølge Independent.

Se også: Kvinde gemte ladt pistol i vagina

Da politiet gennemsøgte lejligheden fandt de fragmenter fra projektilet på Donald Watsons seng samt en pistol uden patroner.

Episoden betød, at Donald Watson måtte igennem en operation. Allerede to dage efter operationen blev han igen forhørt af politiet. Her fortalte han, at han havde undersøgt pistolen og placeret den i sin lomme, hvorefter den var gået af og havde ramt hans penis.

Donald Watson blev efterfølgende arresteret og er bl.a. sigtet for ulovlig våbenbesiddelse og for at have indgivet en falsk anmeldelse til politiet.

Se også: Kvinde skyder sig selv i hovedet under selfie-forsøg

15 kommentarer
Vis kommentarer