Mand stukket ned af skægget kvinde på 180 kilo

En 39-årig mand blev indlagt efter at være blevet overfaldet af en overvægtig beskægget kvinde

Det endte helt galt, da en 39-årig mand fra San Diego i den amerikanske stat Californien juleaftensdag henvendte sig til en gruppe mennesker for at bede om en cigaret.

Det ville en kvinde i gruppen tilsyneladende ikke finde sig i. I hvert fald gik hun ifølge den 39-årige mand hen til ham, bad ham om at holde sig fra hendes ting, og stak ham i halsen. Det skriver det lokale medie San Diego Union Tribute.

Kvinden løb efterfølgende væk fra stedet, og manden blev indlagt med skader, der heldigvis ikke var livstruende. Til politiet har han beskrevet, at kvinden vejede omkring 180 kilo og havde skæg. Han har desuden fortalt, at hun var hvid, bar cowboybukser og en hvid t-shirt.