Mand styrtet ned i aktiv vulkan

Manden styrtede ned i krateret på vulkanen Kilauea

Kilauea har over de seneste fire måneder spyet nok lava til at fylde 320.000 olympiske svømmebassiner Olympic-sized swimming pools. Video: AP

Det gik helt galt for en mand, som forleden ville nærstudere en af verdens mest aktive vulkaner. Manden skvattede nemlig hele 22 meter ned i vulkanen efter at være kravlet over et hegn, som netop skulle beskytte turister mod at styrte ned.

Episoden fandt sted onsdag i Hawaii Volcanoes National Park på Hawaii.

Manden styrtede ifølge New York Times ned i krateret på vulkanen Kilauea, der er noget af en hidsig krabat.

Foto: J.Wei/National Parks Service
Foto: J.Wei/National Parks Service

Da den aktive vulkan sidste år spyede ild og lava ud, blev omkring 700 huse i et større område på øen destruereret.

Livsfarlig
Ifølge vulkan-eksperter hører vulkanen til en af de mest aktive i verden. Vulkanen betegnes som livsfarlig.

- Besøgende må aldrig kravle over vores sikkerhedsforanstaltninger. Det gælder især ved de farlige og løse skrænter, siger John Broward, der er chef-ranger i nationalparken.

Manden styrtede ned i området nær Steaming Bluff, hvor der er mange sprækker med opstigende damp.

Redningsarbejdere i færd med at bjærge manden. Foto: Foto: B. Hayes/National Parks Service
Redningsarbejdere i færd med at bjærge manden. Foto: Foto: B. Hayes/National Parks Service

Alvorligt kvæstet
Han kom ifølge myndighederne alvorligt til skade ved faldet.

Manden, hvis identitet ikke er offentliggjort, blev reddet op af redningsfolk med lange reb, og fløjet på hospitalet i en redningshelikopter.

I oktober 2017 døde en anden person ved et styrt i parken.

113 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere