Mand trodser vindstød på 240 km/t.

En video afslører den enorme kraft bag den seneste storm i Island

Stormen overgår det mest blæsende vejr, der er målt i Danmark. Video: Newsflare

En sydafrikansk mand bevægede sig ud i den voldsomme islandske storm, der ramte Reykjavik 13. december.

Manden, Damion Devlin, illustrerer i videoen meget klart, hvor kraftig stormen egentlig var. Med vindstød op mod 240 km/t. forsøgte han at gå mod vinden, mens hans kæreste filmede ham.

Som det ses på videoen, er det noget af en kamp, den sydafrikanske mand begiver sig ud i, idet han har ekstremt svært ved at komme fremad i den stærke vind.

Til sidst i klippet slipper kræfterne op, og vinden blæser ham tilbage med enorm kraft, så han har svært ved at blive på sine fødder.

Se det hæsblæsende klip over artiklen.

Overgår ekstremt dansk vejr
Til sammenligning blev der i Danmark under oktoberstormen, der blev døbt 'Allan', i 2013 målt vindstød op til 192 kilometer i timen ved Kegnæs Fyr.

Går vi endnu længere tilbage til decemberorkanen, der ramte Danmark 3. december 1999, blev det kraftigste vindstød målt til 213 km/t., viser data fra DMI.

Stormen i Island, som Damion Devlin kæmpede imod, overgik dermed de to mest blæsende dage, der er målt i Danmark.

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere