Mand udviklede bryster: Får erstatning på 54 milliarder

Medicinalfirmaet Johnson & Johnson dømt til at betale giganterstatning

En astronomisk erstatning har ramt det amerikanske medicinalfirma Johnson & Johnson.

Ifølge Reuters er firmaet blevet dømt til at betale en erstatning på ikke mindre end otte milliarder dollars - godt 54 milliarder danske kroner.

Sagen blev anlagt af en mand ved navn Nicholas Murray, der havde udviklet kvindeligt brystvæv, efter at have taget den antipsykotiske medicin Risperdale.

I 2015 fik han medhold i retten. Han blev oprindeligt tilkendt en erstatning på 1,5 millioner dollars - den blev senere nedsat til 680.000 dollars.

Tirsdag blev den kendelse så fulgt op af en dom fra 'The Philadelphia Court of Common Pleas', der dømte Johnson & Johnson til at betale Murray giganterstatningen på otte milliarder dollars.

- Juryen har valgt at straffe et firma, der har sat profit over deres patienters sikkerhed, lød meldingen fra Nicholas Murrays advokater Tom Kline og Jason Itkin, efter kendelsen.

I den anden lejr var der ikke udpræget tilfredshed med dommen.

Ifølge Johnson & Johnson er erstatningen 'fuldstændig ude af proportioner'.

Firmaet har nu anket dommen og føler sig sikre på, at beløbet vil blive revurderet og nedsat, hedder det i en pressemeddelse.

220 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere