Opdatering klokken 11.19: Oprydningen på E20 er afsluttet.
Skal man fra Vejle S og sydpå ad E45, er der god grund til at væbne sig med tålmodighed.
En havareret lastbil kastede nemlig en syv kilometer lang kø af sig mandag morgen, skriver P4 Syddanmark på Twitter.
Lastbilen havarerede mellem rasteplads Skærup og motorvejskryds Skærup, men den efterfølgende kø strakte sig hele vejen til Vejle S.
Som følge af uheldet og køen skal man forvente forsinkelser, hvis man skal den vej mandag morgen.
Sjælland
Heller ikke øst for Storebælt kan man se sig fri for trafikale udfordringer. På E20 mellem Borup og Vemmedrup var højre spor spærret mandag morgen, mens vejhjælp ryddede op efter endnu en havareret lastbil.
Det skabte kø fra omkring Borup, oplyste P4 København på Twitter.
Ved 9-tiden skete der endnu et uheld på Vestmotorvejen mellem rastepladsen Kongsted S og Borup. Dermed udviklede køen sig yderligere på E20, men spærringen blev dog kortvarig. Kl. 9.25 forlyder det, at et spor er åbent på strækningen, mens der stadig er en del kø.