Manden bag Louvres glaspyramide er død i en alder af 102

Han blev kaldt mesteren af moderne arkitektur og hædret med alverdens priser. Torsdag døde Ieoh Ming Pei

Arkivfoto: Eric Feferberg/AFP/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Eric Feferberg/AFP/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Den kinesiskfødte amerikanske arkitekt Ieoh Ming Pei - også kendt som I.M. Pei - er død 102 år. Han døde i New York natten til torsdag.

Det oplyser I.M. Peis søn Li Chung til The New York Times.

Mange af verdens mest omtalte bygningsværker udspringer fra I.M. Peis tegnebræt, og han blev gennem sine mange årtier som arkitekt dekoreret med en bred vifte af de største arkitektpriser.

Hans karriere tæller blandt andet bygninger som Bank of China Tower i Hong Kong, Four Seasons Hotel i New York og Museum for Moderne Kunst i den græske hovedstad, Athen.

I.M. Peis mest berømte - og mest kontroversielle - bygning må dog siges at være den 21 meter høje pyramide af glas og stål, som han i 1983 tegnede som hovedindgang til det berømte museum Louvre midt i Paris.

Glaspyramiden blev både kaldt klodset og forstyrrende, men helt forkert kan I.M. Pei alligevel ikke have ramt.

Samme år modtog han i hvert fald den meget prestigefulde Pritzkerpris, der af mange opfattes som arkitekternes Nobelpris.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+