Manden bag Thunberg-hit taler ud: - Det tog syv timer

En amerikansk musiker har gjort Greta Thunbergs omdiskuterede tale til klimatopmødet til et viralt hit. Nu fortæller han, hvordan han gjorde

Se det virale hit her, og hør, hvordan sangen blev lavet. Video: Reuters

Hvis aktivisme ikke fungerer, kan den svenske miljøaktivist Greta Thunberg have en fremtid som dødsmetal-sanger.

Hendes vrede tale i september til FN-klimatopmødet er blevet forvandlet til et dødsmetal-hit, der har fået verdensomspændende opmærksomhed.

Nu har nyhedsbureaet Reuters talt med manden bag hittet.

Remikset kaldet 'Greta Thunberg sings Swedish Death Metal' blev skabt af den amerikanske musiker og producent John Meredith, hvis scenenavn er John Mollusk.

- Jeg syntes bare, at de ord, hun valgte, og hendes lidenskab virkede meget metal, sagde han til Reuters, da nyhedsbureauet besøgte ham i hans studie i Queens.

Se Thunbergs originale tale her. Video: AP

Mollusk, der også er trommeslager for metalbandet Suaka, sagde, at han kunne forholde sig til teenagerens angst.

- Så den nat diskuterede jeg med min kone, og i stedet for at sove kom jeg her og lavede sangen. Det tog omkring syv timer, og jeg havde det sjovt med det.

Den to minutters video er blevet set godt over fire millioner gange, inklusive af Greta Thunberg selv, der på Twitter har skrevet 'Jeg er færdig med denne her klimating ... Fra nu af vil jeg kun lave dødsmetal !!'

Det svenske pladeselskab Despotz Records har, siden sangen gik viralt, indgået en aftale med Mollusk. Despotz kaldte sangen 'G.T - How Dare You' og udgav den på Spotify, YouTube, Bandcamp og andre musikdelingstjenester.

Mollusk har sagt, at alle penge, der tjenes på downloads, vil gå til miljøaktivistgruppen Greenpeace.

Sådan gik det Thunberg, da hun få dage senere skulle klare sig uden manuskript. Video: Unicef

186 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere