Mangel på IT-specialister bekymrer TDC og industrien

Der er ikke nok, der kan trylle med software og skrive kode. Nu forsøger TDC at råbe Folketinget op

Arkivfoto: COLOURBOX
Arkivfoto: COLOURBOX
Følg Samfund

De danske virksomheder har mere end almindeligt svært ved at finde de IT-specialister, de har brug for.

Det i en grad, hvor teleselskabet TDC nu går i brechen for at få politikerne til at tage handling.

En undersøgelse iværksat af regeringen viser, at der trods en forventet solid stigning i antallet af uddannede IT-specialister vil mangle 19.000 af slagsen i 2030.

- Vi kigger ind i, at Danmark som nation stadig er i den digitale superliga, men at udviklingen er stagneret. Så hvis ikke vi gør noget, så blive vi overhalet.

- For os betyder manglen på IT-specialister, at vi ikke kan få fat i de kompetencer, vi skal bruge. Det er allerede et problem i dag, og det bliver kun værre, siger koncernchef i TDC Jens Aaløse.

TDC, Danmarks største teleselskab, opfordrer blandt andet politikerne til at øge antallet af studiepladser inden for IT markant, fordoble antallet af erhvervs Ph.D.'er, øge investeringen i forskning markant og indføre Digital Dannelse som et nyt fag i folkeskolen.

- Det er ikke kun op til politikerne at løse dette her problem. Vi har som virksomhed også et stort ansvar, og det vil vi løfte ved blandt andet at ansatte flere erhvervs Ph.D.'er og støtte nye uddannelse, siger Jens Aaløse.

Hos Dansk Industri er man også meget opmærksom på den store mangel på IT-specialister.

- Vi har selv lavet en undersøgelse, der viser, at tre ud af ti virksomheder, der leder efter en IT-specialist, må opgive. Det er et enormt problem.

- Manglen er i høj grad på de højtuddannede IT-specialister, der kan udvikle den software og de løsninger, der er brug for i industrien, siger Adam Lebech, branchedirektør for DI Digital.

Han fortæller, at IT-specialister bliver vigtigere og vigtigere for industrien.

- Der er software i næsten alle produkter og processer efterhånden. Hvis ikke selskaberne har adgang til eksperter, så koster det for det første arbejdspladser og for det andet vil det svække konkurrenceevnen, siger Adam Lebech.

Dansk Industri så gerne, at der blev oprettet markant flere pladser på IT-uddannelser, at det blev lettere at hente specialister fra udlandet, og at der blev fokuseret mere på efteruddannelse.

- Vi uddanner rigtigt mange, men vi kan slet ikke uddanne nok, siger Adam Lebech.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde