Den norske mangemillionær Maria Høili mangler næppe noget.
Den 33-årige kvinde har arvet millionvis af norske kroner af sin far, forretningsmanden Dag Alexander Høili.
Alligevel har den norske kvinde valgt at starte et nyt liv, der betyder, at hun skal flytte til Los Angeles til næste år sammen med sin mand og sine tre børn.
Derfor giver hun nu sine fans og andre mulighed for at købe alt fra bikinier til striktrøjer. Det oplyser hun på sin blog, hvor hun også løfter sløret for hvorfor.
- Det er lidt i overkanten at skrive om mit private salg på bloggen, men eftersom det er blevet en mediesag, så vælger jeg alligevel om at skrive hvorfor.
- Grundet til mit salg er, at jeg har alt for meget tøj i forhold til, at jeg ikke har brug for så meget, når der er 20-30 grader i snit i Los Angeles.
Det er endnu ikke besluttet, hvad pengene fra overskuddet skal bruges til, men til norske tv2 siger hun følgende:
- Jeg har ikke tænkt så langt endnu, så måske vil jeg donere pengene til velgørenhed. Nu må vi se, om jeg får solgt det hele, siger hun
Pakkeløsninger
Hvorfor hun så vælger at sælge sine bikinier, selv om hun måske kunne få brug for dem i varmen, oplyser hun dog ikke på bloggen.
Til gengæld fortæller hun, at tøj og smykker udelukkende sælges som pakkeløsninger.
Den norske mangemillionær flytter til Los Angeles, fordi hun skal starte to nye virksomheder i USA. Blandt andet skal hun forsøge at bryde igennem som smoothie-sælger med konceptet 'Pretty Smooth'.
Gør ondt at være rig
Maria Høili har arvet de fleste af sine penge takket være af farens salg af virksomheden Euorpris, som han fik 1,3 milliard norske kroner for.
Tidligere i år fik hun dog massiv kritik, da hun skrev et blogindlæg om, hvor ondt det gør at være rig.
Dengang væltede det ind med hårde angreb mod den nyrige kvinde på de sociale meedier.