Manglende ambulancer: Skal betale kæmpe erstatning

Falck skal betale million-erstatning for manglende ambulancer

Falck står til at betale 1,3 million kroner i erstatning for manglende ambulanceberedskab i Stockholm i Sverige.

En ny kontrakt mellem Region Stockholm og Falck trådte i kraft i januar tidligere i år. Her fremgik det, at Falck maksimalt må være utilgængelige i 0,5 procent af de ambulanceberedskaber, som i kontrakten er aftalt, skriver Beredskabsinfo.

Det er bare ikke sådan, som tingene står til i virkeligheden. Falck har nemlig været utilgængelige mellem 1,6 og 2,8 procent af tiden i det første halvår af 2019. Og det er langt over det, kontrakten lyder på.

Og på grund af de manglende ambulancetimer, kræver Region Stockholm nu en milionerstatning.

Så mange timer drejer det sig om

I alt fremgår det at ambulancerne har været utilgængelige i 1400 timer.

Ifølge Beredskabsinfo vil det sige, at én ambulance har været ude af vagten i hele 58 døgn.

Dog har de manglende ambulancer ikke haft betydning for Region Stockholms udrykningstid, fortæller regionen.

Men Falck er ikke de eneste, som ikke har kunnet leve op til kontrakten.

Samariten, som er Falcks svenske konkurrent, og Region Stockholms ambulanceselskab Aisab, har heller ikke leveret det aftale timer.

Antallet af timer fra de to svenske selskaber har dog ikke været i samme omfang som Falck, og derfor er de ikke i fare for at skulle betale erstatning.

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere