Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Mangler du job? Forlystelsespark søger 650 nye medarbejdere

Djurs Sommerland afholder Danmarks største jobsamtale i januar, når de skal have besat 650 stillinger

650 stillinger skal besættes hos Djurs Sommerland frem mod den kommende sæson. Foto: PR FOTO
650 stillinger skal besættes hos Djurs Sommerland frem mod den kommende sæson. Foto: PR FOTO

Er du på udkig efter et sommerjob, fritidsjob eller studiejob, så er muligheden her.

Forlystelsesparken Djurs Sommerland søger nemlig 650 nye medarbejdere til den kommende sæson.

Det skriver stiften.dk.

Hvis det lyder som noget for dig, så skal du ikke vente alt for længe. Ansøgningsfristen er først 6. januar, men sidste år fik Djurs Sommerland mere end 1700 ansøgninger, så kampen om stillingerne er stor.

Job-titlerne er mange, og der søges både tjenere og kokke, ligesom der skal bruges personale i en af de mange butikker, der er i Djurs Sommerland. Du kan også få muligheden for at trække i pirat-, viking- eller bondemandskostumet ved en af forlystelserne.

Direktør Michael B. Nielsen fortæller til Stiften.dk, at det er en omfattende proces at gennemgå ansøgerne:

- Vi ved, at vores medarbejderes møde med gæsterne, hvad end det er ved en forlystelse, i en butik eller andre steder i parken, har stor indflydelse på gæsternes dag og tilfredshed med besøget. Derfor bruger vi også mange ressourcer på at rekruttere de helt rigtige medarbejdere, og det har vist sig at være arbejdet værd.

Ifølge Michael B. Nielsen opnåede forlystelsesparken en historisk høj score på gæstfriheden blandt de mange besøgende, og derfor glæder han sig også over, at 400 af dette års sæsonarbejdere allerede har genansøgt om at blive en del af holdet til næste år.

Alder er i øvrigt ingen hindring. Djurs Sommerland søger nemlig også pensionister.

Se også: Forlystelsespark afleverer forsvundet pung tilbage efter fire år

Samfund - 21. nov. 2018 - kl. 06:56 Dramatisk optagelse: Vognene på pariserhjul tipper rundt

Ferie - 16. nov. 2018 - kl. 07:24 Har været 12 år undervejs: Nu åbner underjordisk luksus-resort

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen