Mangler kvalitet: Her er Brostrøms dokumentation

Kvaliteten af Sundhedsstyrelsens dokumentation for effekten af mundbind er ikke høj, lyder dommen fra virolog

Søren Brostrøm siger, at der er evidens for, at mundbind har en effekt.

Debatten om mundbind raser disse dage.

Torsdag skal der bæres mundbind mange steder, når man bevæger sig ud i det offentlige rum.

Men flere savner klokkeklar dokumentation for, at mundbind er et effektivt værnemiddel i kampen mod coronasmitte.

Debatten er især blusset op, da et storstilet dansk studie i sidste uge blev afvist af tre internationale lægetidsskrifter. Offentligheden nægtes fortsat indblik i studiets resultat, hvilket har skabt stor vrede hos forskere og politikere.

DF-leder Kristian Thulesen Dahl mener, at det er at gå for vidt, når regeringen har indført krav om mundbind i blandt butikker. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Dansk politik Thulesen Dahl: Udskyd mundbindskrav til vi ved det virker

Undersøgelsen, der allerede havde resultaterne klar i slut maj, er stadig ikke offentliggjort. Foto: Jens Dresling Samfund Forsker raser: Mundbind-undersøgelse burde være offentliggjort

 

Vi har dokumentation
Senest blev Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på mandagens pressemøde spurgt til dokumentation for, at mundbind virker.

- Dokumentationen er der. Den er ikke perfekt. Vi mangler stadig dokumentation. Men vi har rigeligt til at anbefale det, lød det fra Brostrøm.

- Det er ikke symbolpolitik. Vi har dokumentation for, at det har supplerende effekt i forhold til yderligere forebyggelse af smitte. Det er et supplement, ikke en erstatning, for de øvrige tiltag, vi har, uddybede han.

Samfund Dansk forsøg om effekten af mundbind i stormvejr

Her er den
Ekstra Bladet har bedt Sundhedsstyrelsen lægge den dokumentation frem, som Søren Brostrøm refererer til. I et skriftligt svar henviser styrelsen til sin egen rapport om mundbind fra 21. august i år.

I den kaster Sundhedsstyrelsen bolden videre til lægetidsskriftet The Lancet, der i juni publicerede en oversigts-konklusion af i alt 29 studier.

'Samlet blev det estimeret, at risikoen for at blive smittet med covid-19 var nedsat med 66 % blandt personer, der brugte mundbind eller åndedrætsværn,' lyder dommen.

Sundhedsstyrelsen henviser også til én anden undersøgelse baseret på i alt ni studier fra tidsskriftet Cochrane, hvor man har undersøgt effekten for smitte i forhold til influenza.

'Samlet fandt review-opdateringen en lettere nedsat risiko for influenza-lignende symptomer og for laboratorie-verificeret influenza blandt brugere af mundbind sammenlignet med personer, der ikke brugte mundbind,' lyder konklusionen heri.

For sundhedsmedarbejdere, der bruger mundbind, var risikoen for at blive smittet således reduceret med 63 procent.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Ingen evidens
Selv kalder styrelsen kliniske lodtrækningsundersøgelser for 'de mest pålidelige undersøgelser til at vurdere effekten for brug af mundbind'.

Men selve vurdering af validiteten af det kliniske studie fra Cochrane lyder sådan i Sundhedsstyrelsens egen rapport:

'Samlet set konkluderes det, at der ikke blev fundet evidens for, at brug af mundbind nedsætter forekomsten af akut luftvejssygdom blandt brugerne.'

Ligeledes lyder konklusionen fra observationelle studie fra The Lancet:

'Evidensgrundlaget for konklusionerne vedrørende effekt af brug af mundbind var af lav kvalitet, da der ikke var tale om kliniske lodtrækningsstudier.'

Virolog: Kvaliteten er ikke høj

 

Ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet, beviser Sundhedsstyrelsens rapport, at der er en effekt af brug af mundbind.

- Min holdning er, at studier helt overvejende peger i retning af en effekt, men kvaliteten af de enkelte studier er ikke så høj, skriver han i en mail til Ekstra Bladet

Lektor: Ikke stærk evidens

Ifølge Christian Wejse, der er lektor og afdelingslæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, er studierne ikke lig med, at der ikke er bevis for, at mundbind er ubrugelige.

- Lige så snart, der er tale om oberservationelle studier, ryger man i kategorien 'lav kvalitet'. Det er ikke en skraldespand. Det er ikke ubrugeligt, fordi der er en del områder, hvor vi er afhængige af den type af viden. Det hænger sammen med, at det ikke er alting, man kan lave som stringente lodtrækningsforsøg.

Christian Wejse forklarer om den samlede kvalitet af den dokumentation, som Sundhedsstyrelsen henviser til i sin rapport:

- Når der står, at der ingen evidens er, at det ikke det samme, som at sige, at mundbind ikke virker. Det betyder blot på fagsprog, at dokumentationen ikke har været tilstrækkelig til at leve op til kriterierne for evidens. Det skyldes, at der er tale om små studier. Det er sådan, at jo flere der er med, jo mere styrke gives evidensen.

- Men er din samlede vurdering, at Sundhedsstyrelsens dokumentation ikke står særligt stærkt?

- Det er lidt en stram vinkling. Som Søren Brostrøm ganske rigtigt siger, er det ikke den perfekte evidens. Man kan ikke konkludere sikkert, at der er en effekt, men det er ikke det samme, som at der ikke er en effekt, slutter lektoren.

 

229 kommentarer
Vis kommentarer