Annoncørbetalt - Lufthansa

Manniche: Her er byen med de kloge fodboldfans

Den danske angriber var et kæmpe hit i sin tid i Benfica. Læs her om hans oplevelser og anbefalinger til den gamle hovedstad

Michael Manniche spillede fire sæsoner for Benfica. Her poserer han til træning på holdets hjemmebane. Foto: Privat
Michael Manniche spillede fire sæsoner for Benfica. Her poserer han til træning på holdets hjemmebane. Foto: Privat

I midten af 80'erne var den bedste angriber i portugisisk fodbold en ung fyr fra Danmark med en stærk fysik og en næse for afgørende mål.

Og Michael Manniche er stadig en ægte fodboldhelt på gaderne i Lissabon.

To mesterskaber og tre pokaltitler blev til i de fire sæsoner, han spillede for Benfica med hjemmebane på det legendariske Estadio da Luz stadion med plads til 125.000 tilskuere - dengang verdens andet største stadion.

Benfica var i Michaels Manniches tid på holdet Portugals bedste. Foto: Privat
Benfica var i Michaels Manniches tid på holdet Portugals bedste. Foto: Privat

Den 1.92 cm høje, blonde dansker var 24 år gammel, da han i 1983 kom til Lissabon for at spille for Benfica.

Her blev han mødt af en helt anderledes fodboldkultur og ekstremt dedikerede fans.

Fodbold er livet
- Jeg oplevede nogle fans, der satte sig utroligt godt ind i tingene. Fodbold er en del af livet dernede, og især som mand er man nødt til at vide meget om fodbold, ellers er man uden for det sociale sammenhold. Fodbold er det man taler om dernede, fortæller den i dag 57-årige Michael Manniche, og uddyber:

- Fodbold er en naturlig del af kulturen, og enten holder man med de røde (Benfica, red), de blå (FC Porto, red) eller de grønne (Sporting Lissabon, red). Til unge drenges fødselsdag er kagen ofte samme farve som favoritholdets trøjer, og den form for dedikation så man ikke i Danmark på klubniveau, dengang jeg spillede, forklarer Michael Manniche.

Fyldt stadion
Helt overordnet oplevede han, at passionen og entusiasmen for fodbold på alle leder og kanter kunne ganges med 10 i forhold til, hvad han havde oplevet i Danmark og for sin klub Hvidovre, hvor han spillede inden skiftet til Benfica.

-Når der er 125.000 på stadion, så er man ikke i tvivl, når man rammer nettet, fortæller Michael Manniche, der nåede at lave 75 mål for klubben og blev topscorer i to sæsoner.

Også spillestilen var anderledes fra Danmark. Da Michael Manniche kom derned, var det 'meget hver mand med sin bold,' som han siger, hvor det handlede om, at den enkelte spiller konstant forsøgte at dygtiggøre sig så meget som muligt. Og ikke så meget om holdet, der skulle spille sammen.

-Og det høster de frugterne af i dag, hvor de har en række dygtige individualister, der under den rigtige mastermind af en træner kan vinde EM, som de gjorde sidst. Det er trods alt kun et land med 10 mio. indbyggere, så det er ret godt gået, siger Michael Manniche.

Ofte tilbage til byen
Selv om det er 30 år siden, han stoppede i Benfica, så er Michael Manniche stadig i Lissabon seks til 10 gange om året.

Det gamle Estádio da Luz med plads til 125.000 blev revet ned og genopført til EM i 2004. Her er det det nye stadion. Filipe Fortes/Flickr
Det gamle Estádio da Luz med plads til 125.000 blev revet ned og genopført til EM i 2004. Her er det det nye stadion. Filipe Fortes/Flickr

Han kommer for at se fodbold og i forbindelse med velgørenhedsarbejde for Børnediabetesfonden JDRF.

I 2001 fik hans datter nemlig stillet diagnosen type 1 diabetes, og han arbejder i dag bl.a. med at arrangere velgørenhedsgalla og golfture til Lissabon for at fundraise til og sætte fokus på den kroniske sygdom.

- Jeg nyder at komme tilbage til byen på grund af de varme temperaturer, menneskene og maden, siger Michael Manniche begejstret om især det sidste og uddyber:

-De spiser rigtig meget fisk, og køkkenet er simpelt men med virkeligt gode råvarer. Eksempelvis nationalretten Bacalhau, der laves med klipfisk og kartofler. Det er dejlig salt, og jeg kan rigtig godt lide det, siger den gamle angriber.

Her ses de små gader i Bairro Alto. Foto: vanessa lollipop/Flickr
Her ses de små gader i Bairro Alto. Foto: vanessa lollipop/Flickr

Rolige dage i byen
Skal man tilbringe en weekend i Lissabon, anbefaler Michael Manniche, at man udover at spise på de lokale restauranter kommer rundt i byens forskellige kvarterer.

Øst for Lissabons centrum ligger det traditionsrige Alfama kvarter, der er Lissabons ældste bydel. Michael Manniche beskriver det som en pænere del af byen med mange gamle bygninger.

Her oplever man en rolig dagligdag på portugisisk med gamle huse, masser af kirker, en labyrint af smalle, brolagte gader og de smukkeste udsigter i Lissabon. Her er masser af stemning, og man glemmer for en kort stund, at du befinder dig i en storby.

Europas største jordskælv
I 1755 blev Lissabon ramt af det kraftigste jordskælv, der nogen sinde har ramt Europa, og en stor del af byen blev ødelagt og mange mistede livet.

Men flere af bygninger fra den tid står stadig, og Michael Manniche anbefaler især bydelen Bairro Alto, der blev grundlagt tilbage i 1500-tallet.

- Her går man rundt i de små gader med hyggelige restauranter og musikere på gaden. Det er vældig hyggeligt, og helt generelt er det meget spændende by, at bevæge sig rundt i, fortæller Michael Manniche, der stadig bliver genkendt på byens små og store gader.

Er man heldig, møder man Michael Manniche i Bairro Altos små gader. Foto: Andrea Puggioni/Flickr
Er man heldig, møder man Michael Manniche i Bairro Altos små gader. Foto: Andrea Puggioni/Flickr

- Portugiserne er gode til at huske deres fodboldspillere, og når man som jeg har spillet der i flere år og vundet flere trofæer, så bliver man næsten aldrig glemt, siger Michael Manniche, hvis eftermæle i landet blev slået gevaldig fast, da den tidligere portugisiske midtbaneprofil Maniche - hvis rigtige navn er Nuno Ricardo de Oliveira Ribeiro - fik sit kaldenavn efter den danske angriber.

Artiklen er sponseret af Lufthansa

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere