Manus nye lov truer 320.000 danske diabetikere

Socialminister Manu Sareen (R) arbejder på en lovændring, der kan få store konsekvenser for syge danskere. Ministeren har dog ikke lyst til at tale med pressen om sin nye lov

Socialminister Manu Sareen (R) arbejder sammen med sine embedsfolk på en ændring af serviceloven, der kan få store konsekvenser for syge og handicappede danskere (Foto: Lasse Kofoed).
Socialminister Manu Sareen (R) arbejder sammen med sine embedsfolk på en ændring af serviceloven, der kan få store konsekvenser for syge og handicappede danskere (Foto: Lasse Kofoed).

I socialministeriet arbejder man lige nu på at lave en ændring af serviceloven, der ifølge embedsværket i ministeriet skal forenkle sagsbehandlernes arbejde ude i kommunerne.

Mens socialminister Manu Sareen (R) og hans embedsfolk er begejstrede for deres nye lovudkast, så hagler kritikken ned over lovforslaget fra patientorganisationer. De mener den nye lov indeholder så mange kritikpunkter, at den enten skal laves radikalt om eller helt skrottes.

-  For mig er det her fuldstændigt uacceptabelt og et skridt i den helt forkerte retning, siger Henrik Nedergaard, direktør i Diabetesforeningen.

Astrid Lequime er mor til den handicappede dreng Noah. Og selv om hun forsøger at holde humøret højt, er det blevet sværere. Politikerne har nemlig travlt med at gøre mindre for de svageste, som blot er til besvær, mener hun. (Foto: Jan Unger/Polfoto) Samfund Handicappede føler sig truet: Nu er politikere i tvivl om ny servicelov

Kan blive katastrofalt
Han henviser i et kritisk høringssvar til at lovændringen vil fritage kommunerne fra at lave en konkret og individuel vurdering af den syges behov for eksempelvis diabetesnåle og måleapparater. I stedet vil de lave en såkaldt standardisering af patienternes behov.

Det betyder, at man i stedet for at give den syge præcis det hjælpemiddel, der er behov for, kun stiller nogle få, 'standardiserede' hjælpemidler eller et standardbeløb til rådighed.

Bliver loven vedtaget, kan det blive katastrofalt for de op mod 320.000 danske diagnosticerede diabetikere. Får de det forkerte hjælpemiddel, så kan deres sygdom forværres unødvendigt.

- Hvis den enkelte patient får en forkert pen eller måler, så er der en større risiko for, at man ikke får kontrolleret sit blodsukker og sit helbred, så godt som man burde. Det betyder, at den enkelte patient mister livsværdi og sygdommen bliver forværret. Samfundsøkonomisk kan det her lovforslag blive rigtigt dyrt, siger Henrik Nedergaard.

- Det, der bekymrer mig mest, er, at den her retorik kommer fra Socialdemokratiet og Venstre. Store partier, der før i tiden havde en vis empati for folk, der faldt uden for systemet og ikke kunne gøre for deres livssituaton, siger Astrid Lequime, der er mor til en alvorligt syg dreng. (Foto: Jan Unger) Samfund Handicappede og syge: Ny lov vil stjæle vores velfærd

Lov vil forstærke ulighed
Han fortæller, at den mest udbredte form for diabetes, nemlig type 2-diabetes, er en sygdom, der har en social slagside. Sygdommen rammer nemlig i højere grad kortuddannede og lavtlønnede danskere, der i forvejen kan have svært ved at tage hånd om deres sygdom.

Vedtages loven kan den være med til at forstærke den ulighed i sundhed, som regeringen i regeringsgrundlaget har svoret at bekæmpe.

- Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) har fortalte, han vil mindske uligheden i sundhed. Det her gør det stik modsatte. Og man kommer til at snyde sig selv for det her kommer til at gøre mere skade end gavn, siger Henrik Nedergaard.

Manu vil ikke tale om sin lov

Ekstra Bladet har tidligere forsøgt at få et interview med socialminister Manu Sareen (R), der er ansvarlig for den nye lov. Men som forrige gang havde ministeren ifølge pressetjenesten for travlt til at tale med journalister.

Spinmaskineriet i socialministeriet bad derfor om at få fremsendt spørgsmålene på mail, så de skriftligt kunne redegøre for de konsekvenser, deres nye lovforslag har for de 320.000 diabetsramte danskere. Men Manu Sareen vill heller ikke svare på de skriftlige spørgsmål.

I stedet sender han gennem sin pressetjeneste følgende skriftlige citat, der på ingen måde forholder sig til de spørgsmål, som avisen har fremsendt:

- Jeg er enig med Diabetesforeningen - selvfølgelig skal det ikke være sådan, at man får en diabetesnål, som man ikke kan tåle. Så skal kommunen selvfølgelig give en anden slags nål, som man kan tåle. Hele formålet med den del af lovforslaget er netop at sikre, at borgeren får hurtig hjælp i enkle sager, men også den rette hjælp. Kritikken gør indtryk på mig, og hvis der er uklarheder i lovforslaget om dette, så vil vi se på det.

Ekstra Bladet vil de næste uger og måneder forsøge at jagte svar fra socialminister Manu Sareen (R) om de mange kritikpunkter af hans lovforslag.

Sådan ændres loven

Alle partier - bortset fra Enhedslisten - har været med i drøftelserne om en revidering af servicelovens regler om hjælp til voksne.

Baggrunden for lovforslaget er de økonomiske aftaler mellem staten og kommunerne for 2014 og 2015. Her er det aftalt, at serviceloven skal gøres mere enkel og fleksibel for kommunerne.

Vedtages forslaget placeres borgerne fremover i tre sociale kasser - og kommunerne får store muligheder for at træffe afgørelser bygget på skøn frem for retskrav til den enkelte borger.

Borgerne kan fortsat klage til Ankestyrelsen over det juridiske arbejde, som kommunerne har lavet deres skøn ud fra.

Derimod kan borgerne ikke klage over, den socialkasse de er kommet i. Og kommunernes rammer for at skønne er så store, at borgerne - ifølge kritikerne - reelt ikke får mulighed for at få ændret selv meget væsentlige beslutninger.

Regeringen mener trods kritikken, at serviceloven fremover bliver en mere fleksibel lov, som kommer både borgerne og kommunerne til gavn. Det bliver nemmere at tage individuelle hensyn til den enkelte, mener politikerne.

Lovforslaget er til høring frem til 19. januar 2015 og skal efter planen træde i kraft 1. januar 2016.

0 kommentarer
Vis kommentarer