Marcus købte billig ring: Kostede ham næsten fingeren

Den 18-årige fyr fra Norge var tæt på at miste sin finger efter at have fået sig en ny smart ring

Foto: Hilde Elisabeth Dyrseth/Facebook
Foto: Hilde Elisabeth Dyrseth/Facebook

18-årige Marcus Dyrseth fra den norske by Horten havde fredag nær mistet fingeren, efter han havde taget en ny-indkøbt ring på.

Det fortæller hans mor, Hilde Elisabeth Dyrseth, i et opslag på Facebook, hvor hun advarer andre om at begå samme fejl.

I opslaget beskriver hun, hvordan Marcus ved 18-tiden fredag aften placerede ringen, der havde kostet en flad halvtredser, på sin langemand.

Blot kort tid efter begyndte fingeren at hæve, og blodtilførelsen begyndte han også at miste.

Da Marcus ville tage ringen af, indså han, at den var helt gal:

- Vi begyndte at trække og fortalte, at han skulle bruge opvaskemiddel for at få ringen af, men det virkede ikke. Så måtte vi ringe til vagtlægen, fortæller hans mor til Dagbladet.no.

Hos lægevagten forsøgte sygeplejerske ifølge moren med forskellige smertefulde metoder for at få ringen af.

Først med et værktøj, der skulle skære ringen af, men det lavede ikke engang en ridse i ringen.

- Derfor forsøgte de at presse tråd under ringen for at gøre fingeren smallere, men det fungerede heller ikke, fortæller moren.

Sygeplejerskerne kunne angiveligt intet stille op og besluttede at henvise Marcus til et sygehus, hvor de havde lidt mere 'brutale' metoder til den slags.

- De begyndte at bruge en vinkelsliber, men stålet blev for varmt. De prøvede både på oversiden og på undersiden, men det hjalp bare ikke, fortæller moren og fortsætter:

- Til slut kom de med den største tang, jeg nogensinde har set og fik klemt ringen af. Der gik fire timer, fra han selv begyndte at trække i ringen, til den endelig kom af.

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: Hilde Elisabeth Dyrseth/Facebook
Foto: Hilde Elisabeth Dyrseth/Facebook
 

Smertefuldt
Marcus har efterfølgende fået udskrevet både antibiotika og smertestillende for at undgå, at der går infektion i det åbne sår.

Heldigvis har Marcus det godt alt taget i betragtning, men han er stadig bekymret:

- Jeg er bekymret for, hvordan det kommer til at gå med min finger. Efter det her kommer jeg nok aldrig til at gå med ring igen, siger han til Dagbladet.no og fortsætter:

- Det var utrolig smertefuldt. Jeg anbefaler ingen at købe sig en ring af stål.

Læs også om den 31-årige kvinde, der en morgen vågnede op med et kæmpe sæbeøje, efter hun var blevet bidt af en giftig edderkop om natten.

1 af 2 Foto: Hilde Elisabeth Dyrseth/Facebook
2 af 2 Foto: Hilde Elisabeth Dyrseth/Facebook
48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere