Mareridt: Gik på toilettet og blev bidt af slange i rumpen

En australsk kvinde fik sig lidt af en forskrækkelse, da hun mærkede et bid i numsen, mens hun sad på toilettet

Det er nok de færreste, der ville sætte sig på toilettet, hvis denne lille fætter lå nede i kummen. Foto: Jasmine Zeleny
Det er nok de færreste, der ville sætte sig på toilettet, hvis denne lille fætter lå nede i kummen. Foto: Jasmine Zeleny

59-årige Helen Richards er beviset på, at det godt kan betale sig at kigge ned i kummen, inden du sætter dig på toilettet.

Da hun torsdag aften skulle en tur på toilettet, fik hun tilsyneladende ikke orienteret sig ordentligt, for da hun havde sat sig godt til rette, mærkede hun pludselig, hvad der føltes som et bid.

Det fremgår af et Facebook-opslag fra en australsk 'slangefanger'.

I første omgang troede Helen, at der var tale om en frø (!), men da hun i sin forskrækkelse hoppede op fra toiletsædet, fik hun sig noget af en forskrækkelse.

- Jeg hoppede op med mine bukser nede om anklerne og drejede mig rundt og så, hvad der lignede en skildpadde i kummen, fortæller Helen Richards til det lokale medie The Courier Mail.

Nede i toilettet lå nemlig en 1,5 meter lang pytonslange, der havde søgt mod et vådt område på grund af den varme, der lige nu hærger i Australien.

Heldigvis for Helen var pytonslangen ikke giftig, men den efterlod hende alligevel med mindre stiksår efter slangehugget.

Det lykkedes Helen at forholde sig roligt og tage fat i en, der kunne komme og hjælpe med at få slangen op af kummen. Hun fortæller, at pytonslangen er relativ harmløs, men at den reagerede på grund af frygt:

- Uheldigvis blev slangens foretrukne udgang blokeret, da Helen satte sig ned, og i frygt hapsede den efter hende, siger hun til BBC.

Den pytonslange, der bed Helen i numsen, er almindelig langs den australske østkyst. Selvom de ikke er giftige, så anbefales det alligevel, at man får en stivkrampevaccine, hvis man skulle være så lige så uheldig som Helen.

Johan fra det nordlige Sverige tog briller på og kiggede nærmere på det levende væsen i toilettet. Læs hele historien herunder

Her er nogle eksperter i gang med at fjerne slangen fra Johans toilet. (Foto: Johan-Martin Spik Skum) Samfund - 27. nov. 2018 - kl. 16:38 Toilet-chok: Se her hvad Johan tissede på i sit toilet

Se også: Slangefangere redder pyton dækket af 511 flåter

Se også: Stikker pyton med køkkenkniv for at redde barnebarn

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere