Marianne så killinger blive smidt ud af kørende bil: - Det er helt, helt væk

Marianne og Janus Kyhl lagde et opslag på Facebook efter en skræmmende oplevelse. Nu har historien heldigvis fået en lykkelig slutning

Den ene lille killing kom med hjem til Marianne Kyhl og gæsterne, efter den var blevet smidt ud af bilen af en ukendt person. Den anden kunne de ikke finde. Foto: Marianne og Janus Kyhl
Den ene lille killing kom med hjem til Marianne Kyhl og gæsterne, efter den var blevet smidt ud af bilen af en ukendt person. Den anden kunne de ikke finde. Foto: Marianne og Janus Kyhl

Marianne og Janus Kyhl fra Ålsgårde er stadig rystede og i chok over en oplevelse, der tog sin begyndelse torsdag aften i sidste uge.

Marianne Kyhl fået sent fri fra arbejde, og var ved halv otte-tiden blevet hentet i bil i Helsingør af sin søn.

112 - 4. maj. 2019 - kl. 11:53 Grinende teenager smider bange hund ud fra klippe

Men da de lige var kørt ud på Strandvejen, så de noget, der fik dem til at bremse op, selvom gæsterne sad derhjemme og ventede, og bilen var fyldt med mad til aftenens selskab.

- Pludselig ser vi bare døren i passagersiden i bilen foran os blive åbnet, og to små killinger bliver smidt ud af den, fortæller Marianne Kyhl til Ekstra Bladet.

Det gik så hurtigt, at Marianne Kyhl knap nåede at ænse, hvad der foregik, men sønnen var helt sikker, og de to holdt straks ind til siden for at finde de to små, sorte katte.

Se også: Lokker penge ud af turister: Geder tvinges til at klatre i træer for fotos

- Den ene af dem forsvandt ind i noget buskads. Så jeg gik efter den anden, fordi den løb sådan, at der var en risiko for, at den ville løbe ud på vejen.

Måtte køre fra den anden killing
Flere gange kom Marianne Kyhl tæt på killingen, men hver gang blev den bange og løb væk. Lige indtil den løb hen til nogle huse, hvor den fik trængt sig selv op i en krog og ikke kunne slippe væk.

Samfund - 16. mar. 2019 - kl. 14:04 William overfaldt pelikan: Sigtet for dyremishandling

- Vi har selv hund og to katte, og har også haft killinger. Så jeg er vant til at have med dyr at gøre, og var ikke bange for at tage den op, selvom den hvæsede og viste kløer. Da jeg tog den ind til mig, fandt den lidt mere til ro.

Nillers fik en hård start på livet, men nu er den måde familiehund og jagthund. Foto: Per Rasmussen Krimi Niller blev sultet og mishandlet: Her er han i dag

I mellemtiden Havde Marianne Kyhls søn forsøgt at finde den anden lille killing, men den var løbet langt ind i et helt ufremkommeligt krat. Så til sidst måtte de give op og køre hjem til gæsterne med den ene killing.

- Vi måtte køre derfra, og jeg havde det vildt dårligt over, at vi måtte efterlade det lille dyr.

Hjemme i Ålsgårde sad killingen som en koalabjørn og klamrede sig til Marianne Kyhl. Hun fandt en skotøjsæske med et viskestykke og lagde den der, og inden længe blev den hentet af Dyreværnet, som i mellemtiden var blevet kontaktet.

Mange ude for at lede
Dagen efter havde familien svært ved at slippe tanken om den anden, lille killing, der formentlig stadig lå bange og forladt i buskadset.

Marianne Kyhls mand, Janus Kyhl, besluttede sig for at skrive om oplevelsen i et Facebook-opslag, som meget hurtigt blev delt vidt og bredt.

Samme dag, Store Bededag, tog de tilbage ud til buskadset for igen at lede efter killingen. Her fortalte en kvinde, som Marianne Kyhl kender af navn, at der allerede havde været rigtig mange ude for at lede efter den. Desværre uden held.

Se også: Hunden Sadie hyldes som helt: Reddede familie fra gasudslip

Men heldigvis opdagede Marianne Kyhl dagen efter, at den selvsamme kvinde, hun havde talt med ude ved buskadset, nu havde fundet den anden killing. Hun beskrev i en lukket, lokal Facebook-gruppe, at hun havde hørt katten mjave om natten, og havde haft held til at fange den ind og aflevere den til Dyreværnet.

- Jeg forstår bare ikke, at man kan få sig selv til at gøre det. Man kunne gøre så meget andet end at kaste dem ud af en bil. Det er jo helt, helt væk, siger Marianne Kyhl til Ekstra Bladet.

112 - 2. feb. 2019 - kl. 21:46 Par tiltalt for dyremishandling: 25 sultne hunde lå i egen afføring og tis

- Man kunne jo gøre det på en mere human måde, som at stille dem foran Netto eller ved Dyreværnet eller skrive et opslag på Facebook eller sådan noget. Når nu man har et dyr, bliver man jo nødt til at tage højde for, at det ikke kun er alt det hyggelige og rare. Der følger også sygdom og andet med, fortsætter Marianne Kyhl, der ligesom resten af familien håber, at opslaget og historien når ud til bilens fører, som måske får dårlig samvittighed og ikke finder på at gøre noget lignende igen.

Mandag aften har Dyreværnet lagt en række billeder af de to, små sorte killinger op på deres Facebook-side.

Se også: Sigtet for grotesk dyremishandling: Hund bed sin fod af for at overleve

Her skriver de, at historien heldigvis har fået en lykkelig slutning, og de to killinger er blevet genforenet hos deres plejemor, som nu tager sig godt af dem.

Se Dyreværnets opslag her:

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere