Hun er lettet. Han er bekymret.
Marianne Haarnagel fik onsdag de penge, som hun var blevet trukket i ydelse for at smutte en tur i grænsehandlen i Tyskland, tilbage af Aabenraa Kommune.
Men selvom hun er lykkelig over, at hun nu har råd til at blive boende i det lille rækkehus i den sønderjyske by Tinglev, er hendes advokat mindre fortrøstningsfuld. Kampen er ikke vundet endnu, pointerer han.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Kontanthjælpsmodtager Marianne Haarnagel stod frem i Ekstra Bladet om gakkede grænseregler, nu fortæller hun om forløbet
Blot ét eksempel
Den 55-årige kontanthjælpsmodtager fik sagen om kommunens hårde fortolkning af de gakkede grænseregler til at rulle, da hun stod frem i Ekstra Bladet, hvor hun frygtede at straffen på knap 40.000 kroner ville sende hende på gaden.
I sidste uge satte beskæftigelsesministeriet så en midlertidig stopper for, at Aabenraa Kommune kunne sanktionere gruppen af kontanthjælpsmodtagere for en smuttur til grænsen, da den formentlig er imod EU-regler om fri bevægelighed.
- På Mariannes vegne er jeg selvfølgelig glad for, at det er lykkedes. Det har været en underligt kamp, må jeg sige. I et lidt bredere perspektiv er det selvfølgelig positivt, at lovgivningen er sat i bero, lyder det indledningsvist fra advokat Jan Schneider.
Han tog Marianne Haarnagels sag gratis efter Ekstra Bladets dækning, og selvom 1. halvleg ser ud til at være vundet, er kampen ikke slut, advarer han.
- Det grundlæggende problem er jo lovgivningen og den fortolkning, der har været. De problemer er jo ikke løst endnu, så jeg synes ikke, at man bare skal gå på juleferie og tænke, at alting er fantastisk.
- Det her er bare ét eksempel blandt mange på, hvordan rigtig mange borgere bliver behandlet af kommunerne i det her system. Det tænker jeg ikke, at den her sag bare løser, så der vil lægge mange kampe forude. I den her sag ligger der jo nu et lovgivningsarbejde forude, hvor man skal kigge på, om lovgivningen skal ændres, siger Jans Schneider.
Han sigere videre, at han håber, at politikerne vil ændre loven, da den 'er forkert og formentlig strider imod Danmarks internationale pligter'.
Ekstra Bladet fik for alvor sagen om kontanthjælpsmodtagere, der bliver straffet for at smutte over grænsen og handle, til at rulle i oktober, da Marianne Haarnagel stod frem og fortalte, hvordan hun nu blev trukket 4.000 kroner i ydelse om måneden i fem måneder for en smuttur til grænsen. Læs mere her.
Både Venstre og Socialdemokraterne reagerede derefter på Ekstra Bladets historie. Begge partier lover at kigge på reglerne. Venstres Eva Kjær Hansen lovede desuden at arbejde for at få reglerne ændret. Læs mere her.
Et advokatfirma gik herefter ind i Mariannes sag og tog kampen op mod gakkede grænseregler. Her påpegede man på linje med en førende EU-ekspert, at Danmark bryder EU-lovgivningen, og at Danmark ikke lever op til sine EU-forpligtelser om at sikre fri bevægelighed. Læs mere her.
Ekstra Bladet kunne så afdække, at Aabenraa Kommune som den eneste af de fem grænsekommuner i Sønderjylland går kontanthjælpsmodtageres kontoudtog igennem og sanktionere dem, der smutter i Feggaard. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der ikke nogen kontanthjælpsmodtagere, som er blevet straffet for at køre et smut over grænsen i de fire andre grænsekommuner. Læs mere her.
Ekstra Bladets dækning af andre kontanthjælpssager Som Kit Nielsens samt kritikken fra EU-ekspert fik 5. december Folketingets ombudsmand til at kræve sagen undersøgt. Læs mere her.
9. december udsendte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering så et brev ud til alle grænsekommuner, hvori de blev beordret om at sætte denne praksis i bero. Heri lød det også, at Beskæftigelsesministeriet på linje med Ekstra Bladets EU-ekspert mener, at Danmark bryder med sine EU-forpligtelser. Læs mere her.
Dagen efter meddelte Dorrit Knudsen, der er byrådsmedlem og formand for arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa så, at kontanthjælpsmodtagere i kommunen får deres penge tilbage, hvis de er blevet straffet for at handle i Tyskland. Læs mere her.
Ekstra Bladet talte derefter med Dorrit Knudsen, som afviste, at kommunen havde handlet forkert i sagen, trods Aabenraa Kommune som de eneste i grænselandet har straffet kontanthjælpsmodtagere for at handle i Tyskland. Læs mere her.
Selvom Ekstra Bladet intensivt har beskrevet sagen, hvor Aabenraa Kommune som de eneste i landet har straffet borgere for at køre over grænsen og handle, mener borgmesteren ikke, at han skal kommentere den. Læs mere her.
Marianne Haarnagel er rørt over, hvor mange mennesker der har hjulpet hende med penge og mad, efter hun fortalte sin historie til Ekstra Bladet. Læs mere her.
Ekstra Bladets dækning af Marianne Haanagels kamp med kommunen er blot ét eksempel på, hvordan udsatte borgere bliver behandlet af systemet, mener advokat, der samtidig advarer om flere lignende sager i danske kommuner. Læs mere her.
Er det okay, at kommunerne kan gå kontanthjælpsmodtagers kontoudtog igennem - eller er det dyneløfteri? Ekstra Bladet har spurgt folket i Aabenraa og på Flegaards parkeringsplads, hvor de mener, at grænsen går. Læs mere her.
På begge fløje rundt om regeringen er der kritik af, at lovgivningen giver kommuner mulighed for at tjekke kontanthjælpsmodtagere kontoudtog. De konservative mener derimod, at det er rimeligt. Læs mere her.
Kan gå to veje
Advokat Jan Scneider understreger ligeledes, at hans klient Marianne Haarnagel ikke kan føle sig sikker på, at hun ikke bliver sanktioneret igen i fremtiden.
- Loven er præcis den samme som for 14 dage siden. Derfor er jeg også nødt til at rådgive Marianne til at følge den måde, som kommunen fortolker den her lov på. Så folk er jo stadig voldsomt begrænset i deres muligheder, og det synes jeg da, er helt urimeligt.
Han tror dog ikke, at Marianne skal frygte at få sin sag endevendt af kommunen, selvom det før er set i lignende sager.
- Jeg synes, at hun skal tænke sig om. Det er min erfaring fra andre sager, at selvom man forvalter lovgivning, har systemet en eller anden form for følelser, og det kan gå to veje. Enten bliver man behandlet utrolig behageligt, fordi man er stået frem (i medierne, red.), men det kan altså også føre til, at alting bliver kigget efter i sømmene, slutter Schneider.
Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra den nye beskæftigelsesminister om sagen. Ministeriet oplyste 9. december, at der er foretaget en endelig juridisk vurdering af reglernes forenelighed med EU-retten.
Det vækker vrede hos flere på begge sider af den dansk-tyske grænse, at kontanthjælpsmodtagere er blevet trukket i ydelse for at handle over grænsen
