Annonce:
Annonce:

Marias mor begik selvmord: - Min verden gik i sort

Maria Vogts mor begik selvmord for ni år siden. Først syv år senere søgte hun hjælp, og nu er hun frivillig i Foreningen for efterladte efter selvmord

Annonce:
Følg Samfund

Det er nu lidt over ni år siden, at 44-årige Maria Vogt fra Brørup fandt sin mor død i sengen, efter hun havde slugt sovepiller.

- Min verden gik i sort. Jeg bare skreg og skreg, og jeg kunne slet ikke forstå, hvordan hun kunne forlade os på den måde, fortæller Maria Vogt til Ekstra Bladet.

Maria havde en aftale med sin mor om, at hun skulle sende en sms hver dag klokken 10, så hun vidste, at alt var okay.

Men den 30. august 2012 modtog Maria ikke nogen besked. Da Maria Vogt efterfølgende kørte hen til sin mors hus, fandt hun sin mor i sengen. Hun havde både sørget for at ordne sit hår og sin makeup og lå med sin hånd på et dåbsbillede af Maria.

- Det er et syn, jeg aldrig kommer til at glemme, siger Maria Vogt.

Annonce:

Efter fundet af sin mor fik Maria hjælp af en krisepsykolog, og hun blev anbefalet at tage kontakt til Foreningen for efterladte efter selvmord. Men det var Maria på ingen måde klar til på daværende tidspunkt, og det skulle tage Maria hele syv år, før hun kunne søge hjælp hos andre.

Selvmordet fyldte Maria med vrede og en masse ambivalente følelser, for der var en meget tæt og kærlig relation inden dødsfaldet.

- Min mor og jeg var meget tætte, for vi har boet alene sammen det meste af min barndom. Derfor følte jeg et enormt svigt, og jeg synes virkelig, at det var fejt af hende, da hun tog sit eget liv. Det er så ambivalent, når man mister til selvmord, for den du elsker så højt, er også den der har valgt dig og livet fra, fortæller Maria.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Ulykke der ændrede alt
Det var en grim ulykke, hvor Marias mor blev kørt ned på sin knallert, der satte hende ud af kurs. Efter ulykken passede Maria sin mor, der var igennem flere operationer for at redde sit ben. Til sidst var morens smerter så voldsomme, at hun ikke længere kunne holde livet ud.

Annonce:

- Min mor havde så ufatteligt mange smerter efter ulykken. Efter hendes død fandt jeg hendes dagbøger, hvor jeg kunne læse, hvor slemme hendes smerter var i alle de år. Det har helt sikkert gjort det nemmere for mig at forstå hendes selvmord, for der var rent medicinsk ikke mere at gøre for min mor, fortæller Maria.

Men vejen til den erkendelse var lang.

- Det tog lang tid for mig at bearbejde sorgen og vreden, men man kommer ikke videre, før man har gjort det. Jeg oplevede, at der er forskel på, om du mister til selvmord eller sygdom. Man er nødt til at give sin sorg og ikke mindst sin vrede plads, for det gør helt ubeskriveligt ondt at miste på den måde.

Har du brug for hjælp?

Der er en række tilbud til folk med selvmordstanker.

Man kan blandt andet kontakte Livslinien, der tilbyder telefonrådgivning - 70 201 201

 

 

Først da Marias far pludseligt døde flere år senere, opdagede hun, at der stadig var noget hun manglede at bearbejde. Derfor søgte hun hjælp hos en forening for efterladte.

- Da min far døde, skete der et eller andet. Min krop begyndte at reagere fuldstændig mystisk. Der mærkede jeg, at der var et eller andet der murede, som jeg ikke kunne tage fat på, og så tog jeg fat i Netværket for Selvmordsramte for at få hjælp, fortæller Maria.

Annonce:

Nu er Maria selv blevet frivillig i en anden forening for efterlade. I Foreningen for efterladte til selvmord arbejder hun på at skabe et bedre netværk blandt pårørende til selvmord i Sydjylland.

- Man skal vide, at der findes de her foreninger, hvor man kan søge hjælp, også selvom det er flere år senere, siger Maria Vogt.

Om Foreningen for efterladte efter selvmord

Hvert år begår op mod 600 danskere selvmord om året.

Mange ved ikke, hvordan man taler med efterladte efter selvmord. Derfor oplever mange efterladte at blive isoleret i sorgen.

Derfor blev Foreningen for efterladte efter selvmord stiftet i november 2002, og har til formål at skabe mulighed for, at efterladte kan møde andre med lignende erfaringer.

Foreningen har flere lokalkredse rundt omkring i landet, der står for at skabe netværk. Derudover arrangerer foreningen tema-aftener og selvhjælpsseminarer.

Kilde: efterladte.dk

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: