Marie på offentlig forsørgelse: 'For flot til at få et arbejde'

37-årige Marie hævder, at hun ikke kan få et arbejde, fordi hun er for flot

Tidligere stripper, Marie Buchan, vil være mekaniker, men mændene kan ikke tage hende alvorligt. Foto: SWNS
Tidligere stripper, Marie Buchan, vil være mekaniker, men mændene kan ikke tage hende alvorligt. Foto: SWNS

Marie Buchan hævder, at hun er for flot til at få et arbejde.

Hun mener, at mænd ser hende som et sex-symbol, hvorfor de ikke kan tage hende alvorligt som kollega.

Den 37-årige mor til otte ønsker at blive mekaniker, men når hun har forsøgt at få erhvervserfaring i forskellige værksteder, har mændene bare ville i bukserne på hende, skriver The Daily Star. 

Marie Buchan fra Birminghan mangler blot en tredjedel af sin uddannelse, inden hun kan kalde sig selv mekaniker. Men vejen der til har ikke været nem.

Undervejs har hun været i kontakt med forskellige værksteder ift. erhvervserfaring, hvor hun alle gange stødt ind i de samme problemer.

- Det er tydeligt at mærke, at mændene ikke vil have, jeg skal arbejde der - men at de vil noget helt andet, siger Marie til det engelske medie.

- De er bare beskidte perverse mænd,.

Når Marie talte med dem, talte de om alt muligt andet end hendes arbejdsmæssige erfaringer.

- De sagde ting som, hvad laver du, når dine børn ikke er der?  Vil du med ud og have en drink? Er der noget andet end at arbejde med biler, du vil lave i garagen?, siger hun.

Hun kan ikke forstå, at det er så svært for mænd og kvinder at arbejde sammen i denne branche, da der findes mange kvinder i andre 'mandejobs' som i politiet og i militæret.

- Vi har færdighederne, det er bare mændene, som ser os som sexsymboler, siger hun.

Derfor vil Marie nu arbejde mod sexismen indenfor bilindustrien.

- Jeg er træt af at køre ind i garager, hvor mekanikerne tænker, ’Lad os snyde hende der, hun er en kvinde’, siger Marie.

Den engelske mor har tidligere været fremme i medierne, da hun i morgen-showet ’This Morning’ fortalte, at hun hellere ville gemme sin pædagog-løn til et par silikone-bryster frem for at bruge dem på sin familie. Børnepengene og skattefradraget sørger nemlig for børnene.

404 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere