Marie rystet over forhold på bosted: - Krænkende for et menneske

Hendes bror har valget mellem at flytte til Viborg langt fra familien eller blive, hvor han er. Det er pest eller kolera, mener Marie Fisker 

Marie Fisker fortæller her om forholdene på bostedet i Aarhus.
Følg Samfund

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Indbrud, tyveri og urimelige forhold.

Sådan beskriver 64-årige Marie Fisker fra Skanderborg det bosted for udsatte borgere i Aarhus-forstaden Tilst, hvor hendes to år yngre bror bor.

For godt tre uger siden oplevede hendes bror at have indbrud i sin lejlighed. Her blev flere værdigenstande stjålet. Tidligere i år oplevede broren, der lider af paranoid skizofreni og alkoholmisbrug, at få stjålet sin medicinkasse.

Kommunen tilbyder hendes bror at flytte til et specialiseret bosted i Viborg, men det er ikke godt nok, mener Marie Fisker. Hun vil have en løsning for sin bror inden for kommunegrænsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Medicinkasse blev stjålet 28. februar i år og efterfølgende fundet i en nærliggende skov. Privatfoto
Medicinkasse blev stjålet 28. februar i år og efterfølgende fundet i en nærliggende skov. Privatfoto
 

Vådt sengetøj
Og det skal ikke være bostedet Tilst Søndervej i Aarhus Kommune, hvor han bor nu.

Her har hun nemlig oplevet, at vådt tøj bliver smidt på gulvet ved siden af vasketøjskurven, eller at en madras med gennemtisset sengetøj får lov at ligge på brorens terrasse i flere uger.

- Det er jo krænkende for et menneske at blive udsat for sådanne forhold, siger Marie Fisker til Ekstra Bladet.

- Men hjemmehjælperen svarede bare, at han ikke vidste, hvad han skulle gøre med madrassen. Så spurgte jeg ham, om han også ville have gjort sådan hjemme hos sig selv? Det er omsorgssvigt, fortsætter hun.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Brorens topmadras med lagen lå ifølge Marie Fisker på terrassen i mindst to uger. Privatfoto fra 4. maj 2021
Brorens topmadras med lagen lå ifølge Marie Fisker på terrassen i mindst to uger. Privatfoto fra 4. maj 2021

Sådan fandt hun sin brors tøj ligge på gulvet en dag, hun besøgte ham. Snavsetøjskurven står halvtom ved siden af. Privatfoto fra 6. november 2020
Sådan fandt hun sin brors tøj ligge på gulvet en dag, hun besøgte ham. Snavsetøjskurven står halvtom ved siden af. Privatfoto fra 6. november 2020

Tyveri og låsesmed
Marie Fisker fortæller, at hun gentagne gange har udtrykt behov for at få tilknyttet vagter, døgnbemanding eller overvågningskameraer ved bostedet, men uden held.

I foråret truede hun så med at sætte kamera op i sin brors lejlighed for at dokumentere de mange tyverier, der ifølge Marie Fisker sker på ugentlig basis.

- Han havde i længere tid sagt, at en anden beboer ofte stjal mad fra hans køleskab, fordi han kunne låse sig ind. Ved et tilfælde kommer jeg så til at åbne den anden beboers postkasse, fordi nøglen passer. Så finder vi ud af, at den anden persons nøgle også passer til min brors lejlighed, fortæller hun.

Ekstra Bladet er i besiddelse af en mail fra 17. marts 2021, hvori en af socialpædagogerne beder en låsesmed komme og skifte låsen hos broren med den begrundelse, at 'nogen har kunnet låse sig ind i (..) - og har taget noget, så derfor må vi sikre os'.

I en senere mail til Marie Fisker skriver Kathrine Hjelmerud, den daværende leder for Sociale Forhold i Aarhus Kommune, 12. april, at 'låsesmeden har genoprettet fejlen'.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Flere af brorens ting blev flyttet fra hans lejlighed og ud i et fællesrum, mens han var indlagt på Skejby Sygehus. Privatfoto fra 23. marts 2021
Flere af brorens ting blev flyttet fra hans lejlighed og ud i et fællesrum, mens han var indlagt på Skejby Sygehus. Privatfoto fra 23. marts 2021
 

Tømte hans lejlighed
På nogenlunde samme tid bliver broren, der er stærkt alkoholiseret og lider af forskellige sygdomme, indlagt på hospitalet.

Da han bliver udskrevet og vender tilbage til bostedet, står hans lejlighed næsten tom.

- De siger til mig, at det er for at give hjælperne plads til at arbejde, men man kan jo ikke på den måde flytte alle hans ting ud i et fællesrum, som de andre beboere også har nøgle til. Nu er flere af de ting blevet stjålet, siger Marie Fisker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Marie Fisker vil gerne holde sin bror anonym, men Ekstra Bladet er bekendt med hans fulde navn. Foto: Ernst van Norde
Marie Fisker vil gerne holde sin bror anonym, men Ekstra Bladet er bekendt med hans fulde navn. Foto: Ernst van Norde
 

Centerchef: V har forsøgt at finde en bedre løsning

Ekstra Bladet har foreholdt Marie Fiskers kritik over for centerchefen i Aarhus Kommune, Preben Bøgelund. Han medgiver, at der forekommer tyverier på bostedet i Tilst.

- Problemet er, at han ikke låser sin dør, og heller ikke er ret god til at sige til og fra i forhold til dem, som kommer ind til ham. Nogle af dem han bor med - eller andre - har måske tænkt, at så kan de bare komme og gå. Så det handler lidt om, at han har svært ved at sige fra. Hvis der er stjålet noget, så er det vigtigt, at vi får det at vide, så vi kan anmelde det.

- Men jeg kan så se, at en anden borger har haft adgang til hans lejlighed, fordi personen har haft en nøgle, som passer til Marie Fiskers brors dør? Så det er vel ikke bare et spørgsmål om, at han glemmer at lukke sin dør?

- Det ser jeg på med stor alvor. Som jeg har fået det oplyst, så skulle alle have skiftet lås derude på én gang, fordi de var ødelagte og slidte. I den forbindelse er de uheldigvis kommet til at sætte samme lås på to døre. Det må vi bare beklage på låsefirmaets vegne. Vi fik heldigvis rettet fejlen hurtigt.

- 28. februar bliver hans medicinkasse fundet brudt op i en skov. I har ikke døgnbemanding, men hvad gør I for at hindre tyverier generelt, for der må være et problem med det på bostedet?

- Jeg synes, at det er smadderuheldigt, at den blev fjernet fra hans bolig. Jeg kender ikke historien bag, men det viser også, at han har brug for et helt andet tilbud, og vi har jo forsøgt at få ham til at sige ja til et mere støttende tilbud, hvor han vil kunne få bedre hjælp og støtte, ikke selv skulle opbevare sin medicin.

- Som jeg forstår det, er det et tilbud, som ligger uden for kommunen i Viborg, hvor han først takkede ja, men efter tre måneder takkede nej, fordi det var langt væk? Kan I forstå, at han føler, at det svært at sidde langt væk og isoleret i Viborg?

- Jeg synes, at hvis man har et behov for mere støtte og omsorg, så er det tilbud her, hvor han vil kunne få hjælp og støtte i døgnets 24 timer, med til, at man netop ikke sidder alene. Jeg har drøftet det med Marie, og vi vil gerne finde en plads til ham i Aarhus. Marie vil gerne have ham tættere på sig, men han er i tvivl om, om han vil bo så tæt på sin søster.

- Jeg synes, at vi prøver at finde en løsning ud fra de givne rammer. Hvis vi havde en plads til ham i Aarhus Kommune, så ville han få den.

- Vi har også billeder af vådt tøj, der bliver smidt på gulvet, og en madras, der bliver sat ud på terrassen. Er det okay at smide den derud?

- Det kunne godt være håndteret anderledes. Det var i forbindelse med, at han skulle indlægges på Skejby. Madrassen var fyldt med afføring og tis, og det man så ville arbejde på, var, at han skulle have en hospitalsseng i stedet. Medarbejderne syntes ikke, at madrassen skulle ligge der og lugte, når han kom hjem fra hospitalet. Så ville de nok ikke bare smide den ud, uden at få tilladelse til det, er min formodning.

- Under en anden indlæggelse vender han tilbage til en næsten tom lejlighed. Hans møbler er flyttet ud i et fællesrum, som andre har haft adgang til. Er det korrekt?

- Det er fuldstændig rigtigt. Det er blevet indskærpet over for medarbejderne, at det må de ikke bare gøre. De gjorde det i en god mening, for de vidste, at man arbejdede på at få en anden seng, som der skulle gøres plads til at få installeret, når han kom hjem fra hospitalet. Men møblerne skulle ikke være sat derud.

- Har I gjort nok for at løfte jeres ansvar i den her sag?

- Det må jeg sige ja til. Jeg har været med i en del af de møder, hvor vi har forsøgt at finde en bedre og mere permanent løsning. Jeg synes, at vi forsøger at komme med forslag og ideer til at give ham en bedre tilværelse.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.