Mark Zuckerberg forsvarer holocaust-benægtere: Alle har ret til at tage fejl

Facebook har indført nye tiltag for at forhindre chikane, men tiltaget skaber kontroverser

Stifteren af verdens største sociale medie-platform vil ikke fjerne indhold fra Holocaust-benægtere. Foto: AP/Marcio Jose Sanchez
Stifteren af verdens største sociale medie-platform vil ikke fjerne indhold fra Holocaust-benægtere. Foto: AP/Marcio Jose Sanchez

Mark Zuckerberg er kommer i modvind, efter han har nægtet at fjerne fake news og propaganda fra Holocaust-benægtere.

Facebook-stifterens kommentar kommer i kølvandet på, at den verdensomspændende Social Medie-virksomhed onsdag introducerede et nyt tiltag for at fjerne misinformation, der kan bruges til at skade andre.

I den forbindelse forklarede Zuckerberg i et interview med det amerikanske medie Recode, hvorfor Facebook også fremover vil tillade konspirationshjemmesider som Inforwars at sprede informationer på det sociale medie, selvom man vil forsøge at reducere distributionen af indholdet.

Tager ikke fejl med vilje
Mange mener, at det er dybt problematisk, fordi eksempelvis Holocaust-benægteres frit kan sprede informationer, der ikke er sande og samtidig gøre stor skade på Holocaust-overlevende og ofrenes efterkommere.

Facebook-milliardæren er enig i, at Holocaust-benægtere er særdeles krænkende, men han vil alligevel ikke fjerne deres indhold:

- Jeg synes ikke, at vores platform skal tage den slags ned, fordi jeg tror, at der er ting, som forskellige folk tager fejl i. Men jeg tror ikke, at de tager fejl med vilje. Det er svært at fortryde eller forstå hensigten. Jeg mener bare, at selvom nogle af disse eksempler er afskyelige, så er virkeligheden også, at jeg nogen gange tager fejl, når jeg taler offentligt, siger han i interviewt.

Artikel fortsætter under billedet ...

Holocaust kostede seks millioner europæiske jøder livet under Anden Verdenskrig. Det estimeres, at 1,1 millioner mennesker blev dræbt i lejren, der ligger i Polen. Foto: AP/Alik Keplicz
Holocaust kostede seks millioner europæiske jøder livet under Anden Verdenskrig. Det estimeres, at 1,1 millioner mennesker blev dræbt i lejren, der ligger i Polen. Foto: AP/Alik Keplicz

Grov sprogbrug bliver fjernet
Mark Zuckerberg og Facebook har været under tung beskydning lige siden det i marts kom frem, at virksomheden ikke havde sikret brugernes personfølsomme data ordentligt.

Det har fået koncernen til at indføre en række sikkerhedstitag. Det nyeste i rækken henvender sig dog mere til brugernes mulige eksponering for truende adfærd. Zuckerberg lover i den sammenhæng, at Facebook i fremtiden vil fjerne indhold, hvis det direkte chikanerer eller er til fare for andre mennesker.

- Vores mål er at fjerne indhold med misinformation, der opfordrer til vold. Hvis det resulterer i at gøre virkelig skade, fysiske overgreb eller angreb på personer, så skal indholdet ikke være på platformen, slår han fast.

I 2012 kostede et grusomt skoleskyderi på Sandy Hook-skolen i Connecticut 27 børn livet. Facebook og Youtube fik dengang massiv kritik, fordi de lod konspirationsteoretikeren Alex Jones sprede misinformation om, at skyderiet var 'fake news'.

Det er præcis sådan noget indhold, som Zuckerberg mener, skal fjernes.

- Hvis du skriver til ofrene fra Sandy Hook og fortæller dem, at de lyver, så er det chikane, og det vil vi fjerne, lyder det fra Facebook-chefen.

Facebook har med det nye tiltag eksempelvis inddelt særlige grupper af mennesker i beskyttelseskategorier, når det kommer til såkaldt 'hate speech'. På den måde kan Facebooks moderatorer, der overvåger platformen hurtigere fjerne indhold, som er skabt til at støde specifikke personer. 

Se også: Fake news skræmmer danskere fra nyheder på sociale medier

Se også: Reddet af en dato: Så billigt slipper Facebook fra dataskandale

38 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere