Et landingsfarttøj, som er en del af den europæiske ExoMars-mission, er forsvundet efter en syv måneders rejse. Det oplyser det europæiske rumfartscenter, ESA, torsdag.

Landingsfartøjet, Schiaparelli, er stoppet med at transmittere informationer, lød det på en pressekonferrence torsdag.

Forskere i den tyske by Darmstadt ventede fra onsdag eftermiddag dansk tid på opdateringer om, hvilken tilstand det 577 kilo tunge landingsfartøj var i.

Med en hastighed på 21.000 kilometer i timen skulle landingsmodulet onsdag være seks minutter om at nå ned gennem planetens atmosfære, og faldskærme og styreraketter skulle hjælpe det tunge modul sikkert ned på overfladen af Mars.

Man mistænker, at noget gik galt, i forbindelse med udløsningen af en faldskærm.

Dansk levering
Danske Terma har udviklet på enheder, som skulle sørge for, at landingen gik som planglagt. De har blandt andet leveret elektronikken, som skal sikre strøm til enhederne i landingsmodulet.

- Der er kommet en masse data tilbage fra landeren, og det er de data, man nu er i gang med at analysere for at finde ud af, hvad der er sket. Det er noget, som kommer til at foregår over de næste par dage, siger direktør for Termas rumfartsaktiviteter Carsten Jørgensen, som understreger, at det er bekræftet, at sonden er landet på Mars.

Direktøren fortæller, at man har kunnet konstatere, at elektronikken på landeren har fungeret, og at hardwaren på farttøjet har fungeret, men hvad der årsag til, at man ikke kan skabe kontakt til Schiaparelli, ved man ikke.

- Der er en masse gætterier, og det er det, vi ser i øjeblikket, siger Carsten Jørgensen.

Faldskærmen er skudt ud som planlagt, men hvad der er sket efterfølgende, har forskerene endnu ikke fået bekræftet.

- Det er ren spekulation, siger direktøren.

Todelt mission
Men på trods af, at en del af missionen gik galt, er der trøst at hente, da ExoMars grundlæggende består af to dele.

- Der er landeren, som er det lidt mere ekstreme. Den skulle være med til at undersøge, hvordan man bedst lander på Mars. Det er derfor, at de data, vi har fået hjem, er vigtige, så vi kan korrigere, hvad der skal korrigeres før næste mission til Mars.

Den anden del er moderskibet Trace Gas Orbiter (TGO), som bragte landeren op, og som nu er sat i kredsløb om planeten. Dette er den vigtigste del af projektet, som har til formål at søge efter tegn på liv.

- Den fungerer perfekt, fastslår Terma-direktøren.

Landeren havde i øvrigt kun strøm til cirka otte dage, og det er derfor kun lidt mere en uges data, man går glip af.

- Men det er selvfølgelig ærgerligt, understreger direktøren.