Martin har ingen andel i konflikt: Nu kan han blive trukket i løn

Moderniseringsstyrelsen forlanger, at arbejdsgivere skal have deres ansatte til at melde sig ud af overenskomst-konflikten, hvis de ikke vil trækkes i løn

Martin Heckscher bliver trukket i løn, hvis han ikke meddeler sin arbejdsgiver, at han ikke strejker 4. april. Privatfoto
Martin Heckscher bliver trukket i løn, hvis han ikke meddeler sin arbejdsgiver, at han ikke strejker 4. april. Privatfoto

De offentlige ansatte i kommuner, regioner og staten har varslet strejke fra 4. april på baggrund af de sammenbrudte overenskomstforhandlinger.

Men den strejke kan nu ramme folk, der ikke er en del af konflikten, på pengepungen.

Moderniseringsstyrelsen har nemlig sendt en vejledning om overenskomstmæssige konflikter ud til de relevante arbejdsgivere, hvor de beder ansættelsesmyndigheden om at gøre de ansatte opmærksomme på, at de anses for at være omfattet af konflikten, hvis de ikke selv udtrykkeligt tilkendegiver andet over for ledelsen.

Derfor har man på Københavns Universitet valgt at sende et brev ud til medarbejderne, hvor de skal tilkendegive, om de er medlemmer af en af de fem fagforeninger, der har varslet strejke i april.

De har varslet strejke på Københavns Universitet

Dansk Metal

Blik & Rør Arbejderforbundet

3F

Dansk El-forbund

Malerforbundet

Hvis man ikke svarer inden seks dage, fremgår det af brevet, at man vil være medregnet som en del af konflikten på linje med Moderniseringsstyrelsens opfordring, og derfor kan man trækkes i løn - også selvom man slet ikke er en del af konflikten.

En af dem, der har modtaget brevet fra Københavns Universitet, er tømreren Martin Heckscher, der er medlem af en anden fagforening, og derfor ikke kan forstå, at han skal blandes ind i konflikten:

- Jeg er vred over, at jeg ufrivilligt bliver inddraget i en konflikt, som jeg ikke er en del af. De kunne jo bare spørge de rigtige parter, hvem der er en del af processen, men i stedet bliver jeg tvunget til at udføre et stykke arbejde for dem, hvis jeg ikke vil trækkes i løn, og det synes jeg er under al kritik.

Han er utilfreds med, at han skal bevise, at han er berettiget til at modtage sin løn:

- Hvis jeg var passiv i den her sag, ville de per automatik trække mig i løn, og det vil jo svare til, at du møder troligt op på arbejde, men fordi nogle andre ikke møder op, så bliver du også trukket i løn. Man skal bevise sin 'uskyld', og det er jo en form for omvendt bevisførelse, som ovenikøbet pålægges en part, der ikke er en del af konflikten.

Artikel fortsætter under billedet..

 

 

Det er dette brev fra KU's HR-afdeling, som har vagt frustration hos Martin Heckscher. Screendump
Det er dette brev fra KU's HR-afdeling, som har vagt frustration hos Martin Heckscher. Screendump

Usædvanlig kort svarfrist
Bent Greve er arbejdsmarkedsforsker og professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet. Han er ikke tvivl om, at arbejdsgiveren i dette tilfælde er i sin gode ret til at sende brevet ud til deres ansatte, men han undrer sig over, hvorfor de har sendt det til Martin Heckscher:

- Når han er medlem af en anden fagforening, er det sådan set lidt mærkeligt, at de sender det her brev til ham. Arbejdsgiveren burde jo vide, hvilken overenskomst han er ansat på og dermed også, om han er omfattet af en strejke, siger han og forklarer:

- De fem nævnte fagforbund her har en bestemt overenskomst, som adskiller sig fra den, som han formentlig er ansat på, og derfor er det overflødigt at sende et brev ud til ham.

Han forstår dog godt, hvorfor man har valgt netop denne løsning fra KU's side:

- Jeg kan godt forstå deres logik i at antage, at det er de færreste, som ikke er medlem af et fagforbund, fordi de fleste er organiseret. Så vil de kun have de få ind, som de skal rette på i forhold til de mange, der eventuelt strejker, fortæller han til Ekstra Bladet.

Arbejdsmarkedsforskeren sætter dog spørgsmålstegn ved den korte svarfrist på seks dage. Den burde være håndteret anderledes, vurderer han:

- Det er en meget kort frist at give sine medarbejdere. Man burde give en besked om, at hvis de kan begrunde, hvorfor de ikke har nået at svare inden fristen, fordi de har været på ferie eller andet, kan de selvfølgelig godt vende tilbage senere. Det havde været den rigtige måde at gøre det på.

Det er forskellen på strejke og lockout

En strejke blandt ansatte kan mødes af en lockout fra arbejdsgiverne. Læs her, hvad det indebærer.

Forhandlingerne om en overenskomst for de offentligt ansatte er brudt sammen, og der forhandles nu i Forligsinstitutionen i forsøget på at nå en aftale i 11. time.

Sker det ikke, kan det ende med en konflikt, der udløses af enten arbejderne i form af en strejke eller arbejdsgiverne i form af en lockout.

På arbejderside er der allerede afsendt strejkevarsler, og onsdag ventes KL's bestyrelse at træffe deres beslutning om lockout på det kommunale område. 

Innovationsminister Sophie Løhde (V) gør ifølge Politiken klar til en lockout "på hele statens område". Ministeren, der er chefforhandler for staten som arbejdsgiver, har kaldt til pressebriefing onsdag klokken 11.

Læs her om forskellen på strejke og lockout:

* En konflikt skal varsles 30 dage før, den kan træde i kraft. En konflikt i forbindelse med de aktuelle forhandlinger kan tidligst varsles med start fra 1. april. Det er dagen efter, de nuværende overenskomster udløber.

* De offentlige ansatte i kommuner, regioner og staten har varslet strejke fra 4. april.

* Det ventes, at strejkevarslet vil blive mødt af et varsel om lockout fra arbejdsgiverne.

* Ved en strejke har fagforeningerne udvalgt arbejdspladser, som skal strejke.

* Ved en lockout er det arbejdsgiverne, der sender de ansatte hjem - uden løn.

* Lønnen under en konflikt afhænger af ens fagforening, og om der er tale om lockout eller strejke.

* Nogle vil blive fuldt kompenseret, nogle får tilbudt lån, mens andre får konfliktstøtte, der er et fastsat kollektivt beløb.

* Enkelte medlemmer af fagforeningerne vil være helt undtaget fra at blive ramt af både strejke og lockout. Det gælder blandt andet tjenestemænd, visse ledere og ansatte på områder, som kræver nødberedskab.

Kilder: FOA samt Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

/ritzau/

Tjek din e-boks
Ved Københavns Universitet er man forundret over kritikken, og man mener, at fremgangsmåden er fuldstændig i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens opfordring. Derfor har man bedt de ansatte om selv at tilkendegive, om de er med i konflikten eller ej, fortæller vicedirektør for HR-afdelingen Lisbeth Møller:

- Strejkevarslet omfatter håndværkere, der er ansat i henhold til aftalen for håndværkere i staten, og som er medlemmer af de forhandlingsberettigede organisationer. Konsekvensen af at strejke er, at lønudbetalingen stoppes, siger hun og fortsætter:

- Konflikten omfatter derimod ikke håndværkere, der enten ikke er medlem af en fagforening eller er medlem af en anden fagforening. Vi er derfor nødt til at identificere de medarbejdere, der ikke er omfattet, for de skal ikke trækkes i løn i tilfælde af strejke.

Hun er heller ikke enig i Bent Greves kritik af, at svarfristen er for kort:

- Vi har sendt brevet til deres e-boks, så den har de jo mulighed for at tjekke. På den måde sikrer vi, at budskabet når ud til alle - også til dem som eksempelvis enten er sygemeldte eller holder ferie.

Martin Heckscher er godt klar over, at han bare kan svare inden klokken 12 mandag, hvor fristen udløber, men for ham er det en principiel sag:

- Jeg tror ikke, at jeg giver en tilbagemelding. Jeg har allerede kontaktet ledelsen og klaget over det her brev, fordi jeg ikke har del i den varslede strejke. Derfor tænker jeg jo, at jeg allerede på den måde har tilkendegivet, at jeg ikke er medlem af en af de fem fagforeninger. Trækker de mig alligevel i løn, så må det blive en sag for arbejdsretten.

Se også: Danske lønmodtagere og arbejdsgivere er de mest krigeriske i Norden

225 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere