Maskekrav i Aarhus: Der var udsolgt

Mandag er den første dag i Aarhus med krav om masker i den offentlige transport. Men det har ikke været lige nemt for alle at blive klar

Video/redigering: Ernst van Norde/Maya Westander

Store dele af Aarhus har været tørlagt for masker de sidste dage.

Efter der blev indført et krav om masker i den offentlige transport, har maskerne været revet væk.

Men mandag morgen trådte kravet, der skal vare i foreløbig tre uger, i kraft, og det var ikke alle, der nåede at blive klar.

Jonah Donovan, der er tagrende-renser, måtte bruge en T-shirt som mundbind. Foto: Ernst van Norde
Jonah Donovan, der er tagrende-renser, måtte bruge en T-shirt som mundbind. Foto: Ernst van Norde
 

- Jeg nåede det ikke ... Der var udsolgt de steder, jeg tog hen. Og så kunne jeg se, at alle andre havde maske på, så jeg var selvfølgelig også nødt til at finde på noget, siger Jonah Donovan, mens den hvide T-shirt, han har bundet om ansigtet, bliver ved med at glide ned over næsen.

Se også: Beboer på plejehjem smittet med coronavirus

Stigende smittetal
Han er afhængig af den offentlige transport, så der var ingen vej udenom. Men maskekravet er ikke en dårlig idé, synes han.

- Jamen, det er en meget god ting. Nu er antallet jo steget helt vildt af smittede, så det er jo meget fornuftigt.

Han er ikke sikker på, at man kunne have gjort mere for at forberede byen på maskekravet.

- Jeg tror, det kommer bag på mange, at det lige pludselig stiger igen. Jeg tror, man har gjort det, man kunne, og det, man forventede, man skulle gøre, siger han.

- Men det er sgu dumt, hvis de er blevet dyrere.

Passagerer med mundbind bliver et normalt syn i den offentlige transport i Aarhus de næste tre uger. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Samfund - 10. aug. 2020 - kl. 09:25 Krav om mundbind i Aarhus gælder i tre uger

Midttrafik deler masker ud
En gruppe unge mennesker er hyret af Midttrafik til at dele masker og håndsprit ud til passagererne på forskellige knudepunkter i Aarhus.

Midttrafik har hyret ansatte til at dele mundbind og håndsprit ud. En af dem er Jeppe Wahlsted Madsen. Foto: Ernst van Norde
Midttrafik har hyret ansatte til at dele mundbind og håndsprit ud. En af dem er Jeppe Wahlsted Madsen. Foto: Ernst van Norde
 

- Jeg synes personligt, det er en god idé med kravet, hvis man ikke kan holde afstand, er det en god ting. Men det er ikke noget, der skal erstatte afstandskravet, siger Jeppe Wahlsted Madsen. Han bor normalt i Randers, men i dag deler han ud og interviewer passagerer her.

- Får I travlt i dag?

- Ja, vi skal være på indtil klokken 17, så vi skal virkelig ud og dele ud.

Buschauffører har været hårdt ramte
Der var stille fra morgenstunden. Ekstra Bladet fangede buschaufføren Hanne de Lony fra Lystrup, der netop var trillet ind på stationen efter dagens første tur.

Buschauffør Hanne de Lony er glad for kravet om mundbind. Hun er bekymret for smitten i Aarhus. Foto: Ernst van Norde
Buschauffør Hanne de Lony er glad for kravet om mundbind. Hun er bekymret for smitten i Aarhus. Foto: Ernst van Norde
 

Af det dusin passagerer, der var om bord på bussen, havde omkring tre af dem ikke mundbind på.

- Vi som chauffører kan jo ikke afvise folk. Vi kan give dem en pæn henstilling, men det er kun kontrollørerne, der kan afvise dem, siger buschaufføren Hanne de Lony.

Det har været et problem i byen, at buschaufførerne er blevet smittet med coronavirus.

- Synes du, det er en god idé med kravet?

- Ja, det synes jeg. Jeg er været lidt bekymret. Nu har jeg selv et barnebarn, som i deres børnehave har et barn, der er smittet. Så jeg var da lidt bekymret i går aftes, da min datter i aftes ringede og sagde, at de skulle testes, fortæller hun.

165 kommentarer
Vis kommentarer