Maskotter overfaldet i Bonbon-land: Nu har mor fået nok

Et opslag på Facebook fra en mor til 15-årige Laura, der til daglig arbejder som maskot i Bonbon-land, sender en bredside mod uopdragne børn og forældre. Ledelsen anerkender problem

Her en af BonBon-Lands maskotter på job i forlystelsesparken i Holme Olstrup på Sjælland. Foto: BonBon-Land
Her en af BonBon-Lands maskotter på job i forlystelsesparken i Holme Olstrup på Sjælland. Foto: BonBon-Land

Ved du noget? Send os en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Maskotterne skulle være til for at gøre børnenes tur i forlystelsesparken Bonbon-land endnu sjovere, men ifølge Camilla Christiansen, mor til Laura på 15 år, der arbejder som maskot, sætter mange børn og voksne langt fra pris på de unges arbejde i de varme dragter.

Tværtimod.

- Hver dag er Laura og hendes maskot-kollegaer udsat for vold fra både voksne og børn. En vold, der i mine øjne slet IKKE burde finde sted.

Se også: Sommerferie-alarm: Hvilken forlystelsespark skal I besøge?

- BØRN sparker dem over benene, giver dem mavepustere, klatrer på dem, spænder ben for dem, slår dem, spytter på dem, ja jeg kunne blive ved. Hvor er forældrene!!!. Tja.... de (forældrene, red.) står såmænd bare og kigger på og griner, alt imens det unge menneske indeni måske har slået sig, skriver Camilla Christiansen blandt andet i sit opslag.
Artiklen fortsætter under billedet.

'Vapper dem en'
Men det er ikke kun de små, der kan blive korporlige over for de vamsede figurer, skriver Camilla Christiansen.

- VOKSNE kommer løbende bagfra og hopper op på ryggen af dem, de giver dem slag i hoved bagfra, vapper dem en, når de går forbi dem, og spænder ben for dem.
Artiklen fortsætter under billedet.

Forlystelsesparken åbnede i 1992, men var oprindeligt 'kun' en slikfabrik med samme navn. Men stifteren af slikfabrikken Michael Spangsberg oplevede en voldsomt stor interesse fra børn og institutioner for at komme og se fabrikken. Derfor besluttede Spangsberg at åbne forlystelsesparken, der i dag er ejet af det spanske Parques Reunidos. Foto: Per Rasmussen
Forlystelsesparken åbnede i 1992, men var oprindeligt 'kun' en slikfabrik med samme navn. Men stifteren af slikfabrikken Michael Spangsberg oplevede en voldsomt stor interesse fra børn og institutioner for at komme og se fabrikken. Derfor besluttede Spangsberg at åbne forlystelsesparken, der i dag er ejet af det spanske Parques Reunidos. Foto: Per Rasmussen
 

Og det går ikke bare Laura på, at folk finder på at sende et slag eller snotklat i hendes retning, når hun er på job.

- Som mor gør det mig ked af det, at min datter næsten dagligt kommer hjem og fortæller mig om, hvad I har gjort ved hende i dag og se smerten i hendes øjne over, at hun skal finde sig i, at blive slået hver dag på sit arbejde. ALT hvad hun bare vil, er at passe sit arbejde og gøre en masse børn glade ved at gå rundt i en mascot.

Nu får de 'maskotven'
Hos ledelsen i Bonbon-land er man opmærksom på problemet, skriver de i en pressemeddelelse som Bonbon-land har lagt ud på sin hjemmeside som reaktion på Camilla Kristensen Facebook-opslag.

Johan Bülow startede for 20 år siden med at lave lakrids. Sidste år solgte han hovedparten af sin virksomhed for 470 millioner kroner. Foto Linda Johansen. Tæt på Her er de danske slik-konger

Derfor går maskotterne fremover aldrig rundt alene, men har altid en 'maskotven' med, står der blandt andet.

- Vi har rigtig mange søde gæster, men vi har gennem de senere år oplevet en kedelig tendens. Nogle gange kan vi godt blive ret forundrede over, hvordan folk opfører sig overfor vores maskotter og vores øvrige ansatte, skriver Mattis Willms, direktør i Bonbon-land, i pressemeddelelsen.

Trods den kedelige tendens, er 15-årige Laura dog alligevel glad for sit job, skriver hendes mor.

Fire personer blev dræbt tirsdag dræbt i forlystelsesparken, Dreamword på Australiens Guldkyst. Foto: AP. 112 - 27. okt. 2016 - kl. 18:24 Efter rafting-tragedie: Nu lukker BonBon-land forlystelse

-  Laura ELSKER sit arbejde i Bonbonland, det er en fantastisk arbejdsplads, og hun nyder de 1000 smil og glade børn hver dag. Så Danmark, kan I ikke tænke jer om næste gang I ser en mascot og giv den et kram og lær JERES børn, hvordan man skal behandle maskotter.

Ekstra Bladet prøver at få fat i Camilla Christiansen og direktøren for Bonbon-land, men det har indtil nu ikke været muligt.

306 kommentarer
Vis kommentarer