Massedemonstrationer mod internet-censur i Rusland

Tusindvis af russere gik søndag på gaden i Moskva for at demonstrere mod regeringens planer om at indføre flere restriktioner på internettet

Foto: Shamil Zhumatov/Ritzau Scanpix
Foto: Shamil Zhumatov/Ritzau Scanpix

Massedemonstrationer er brudt ud i Rusland, efter regeringen er kommet nærmere vedtagelsen af en ny lov, der medfører omfattende restriktioner af russernes internetadgang.

Det skriver BBC.

Regeringen siger, at loven, der gør det muligt for Rusland at isolere landets internet-services fra resten af verden, vil forbedre cyber-sikkerheden.

Demonstranterne mener derimod, at regeringen forsøger at forstærke censur og begrænse politisk uenighed i landet.

Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
 

Aktivister udtaler ifølge BBC, at mere end 15.000 demonstranter var på gaden i Moskva søndag. Det er flere end dobbelt så mange, som det russiske politi har oplyst.

Demonstranterne råbte ting som 'fingrene væk fra vores internet' og 'nej til isolation', imens andre gav taler på en stor scene.

- Hvis vi ikke gør noget, bliver tingene værre. Regeringen vil blive ved med at gøre, som de vil, og der vil ikke være nogen vej tilbage, udtaler en demonstrant ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
 

Medlemmer af oppositionen siger, at et antal af demonstranterne blev tilbageholdt i Moskva, men det har politiet endnu ikke bekræftet.

Regeringen siger, at den såkaldte lov om digital suverænitet vil reducere Ruslands afhængighed af internetservere, der befinder sig i USA.

Det er dermed planen at sætte en stopper for, at landets internettrafik bliver ført igennem udenlandske servere.

Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
 

Om loven vil blive endeligt vedtaget afhænger af en afstemning senere på måneden, hvorefter præsident Putin vil skulle underskrive den, før den træder i kraft.

Lovforslaget er blot et af flere stramninger for internettet i de senere år.

Torsdag vedtog parlamentet eksempelvis to love, der gør det ulovligt at 'udvise manglende respekt' overfor autoriteter og sprede, hvad regeringen vurderer som værende falske nyheder.

Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix

Se også: Trumps milliard-ide: Tyskland skal betale amerikanske soldater

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere