- Vi kan ikke gå tilbage til det normale, det normale er problemet.
Sådan lød et af budskaberne, da et medlem af Extinction Rebellion messede foran de mange 'døde', der lå foran Storkespringvandet i København fredag eftermiddag.
Bevægelsen havde indkaldt til aktion på Amagertorv fredag klokken 16.
Her deltog cirka 50 mennesker i en såkaldt 'die-in'-aktion.
I stegende varme ville Extinction Rebellion råbe politikerne op om, at der skal handles på klimakrisen.
Et symbol
Fredag var Strøget godt fyldt med handlende, livsnydere og glade studenter.
Efter at et kuld studerende havde taget den obligatoriske dukkert i Storkespringvandet, dukkede en flok aktivister op.
- Vi laver en mass-dying, hvor deltagerne har lagt sig på jorden for at symbolisere de mennesker og arter, der allerede er døde pga. klimaforandringerne, og dem, der kommer til at dø, fortæller Ellen Obdrup fra Extinction Rebellion, der er talsperson for dagens aktion.
Hun forklarede yderligere, at de er en stor gruppe mennesker, der har fået nok af politikernes passivitet og snylten, når det kommer til at handle på klima- og miljøspørgsmålet.
- Ligesom coronakrisen kommer klimakrisen til at ramme os alle. Ingen er immune over for den, så der skal handles nu, siger Ellen Obdrup.
Har ikke en plan
Extinction Rebellion har flere krav til politikerne.
Blandt andet vil de reducere drivhusgasser til netto nul i 2025.
- Extension Rebellion har ikke en klar plan for, hvordan vi når det mål. Vi siger, at demokratiet skal tilbage til borgerne, og at det er folket, der skal tage beslutningerne omkring det. Så må vi se, hvad, borgerne synes, er nødvendigt og muligt for at løse klimakrisen, fortæller Ellen Obdrup.
Ud fra reaktionerne fra de forbipasserende på Strøget fredag eftermiddag vakte aktionen i hvert fald opsigt.
Mange drejede nakken for at få et ekstra syn af de 'døde' kroppe på jorden, nogle udtrykte undren over protesten, mens andre bakkede op om happeningen.
- Vi står med meget omfattende konsekvenser pga. klimakrisen, og vi bliver nødt til at gøre noget. Det her er en måde at ruske op i samfundets samvittighed på, forklarer Ellen Obdrup.
