Massedrab i Perth: Fem fundet døde

Politiet i Perth fandt ligene af fem personer i deres hjem, efter en person henvendte sig til dem

Søndag har politiet i Perth arbejdet på gerningsstedet, hvor de fem familiemedlemmer blev fundet dræbt (Video: AP)

Fem personer er fundet døde i millionbyen Perth i det vestlige Australien.

En 20-årig mand henvendte sig til det lokale politi i Perth og afslørende ligene af de fem personer.

Det skriver det australske medie News.com.au søndag.

Voldsomt syn
Politiet ankom til gerningsstedet kort efter. Her fandt de ligene af de fem personer i boligen.

Blandt de døde er en tre-årig pige, to 18-måneder gamle tvillinger, deres mor og en uidentificeret person.

- Det er meget tragisk. Ikke kun for familien og vennerne - men også for de første betjente på stedet, der så de døde personer, fortæller politiets indsatsleder, Poul Steel.

Politiet afhører nu den 20-årig mand. Hans tilknytning til personerne er stadig uvis.

Personerne blev fundet døde i deres hjem i Perth. Foto: Ritzau Scanpix
Personerne blev fundet døde i deres hjem i Perth. Foto: Ritzau Scanpix
 

Naboer i chok
Familien boede i forstaden Bedford i Perth.

Naboerne troede, at familien var taget på ferie, da de ikke havde set børnene lege ude i familiens have for nylig.

- Det er bare så trist. Børnene er så små. Det er forfærdeligt at tænke på, at nogen kunne finde på at gøre sådan noget, siger naboen Desrae Cambos.

Selv om politiet har den 20-årige mand i forvaring, er der endnu ikke faldet en sigtelse.

- Vi kan forsikre alle beboer i området (Bedford, red), at politiet er i gang med grundig og længerevarende efterforskning, fortæller politiet.

22 kommentarer
Vis kommentarer