Massegrav fundet i Danmark

En grav med ti skeletter af voksne mænd er fundet i forbindelse med kloakarbejde i det centrale Aalborg

Midt i Aalborg har arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum fundet skeletdele fra 10 forskellige mennesker i, hvad der helt tydeligt er en massegrav med ofre for en voldsom kamphandling. Foto: Nordjyllands Historiske Museum
Midt i Aalborg har arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum fundet skeletdele fra 10 forskellige mennesker i, hvad der helt tydeligt er en massegrav med ofre for en voldsom kamphandling. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Det er ikke usædvanligt, at man i forbindelse med udgravninger i Danmark gør fund, der kan dateres flere hundrede år tilbage.

Det hører dog til sjældenhederne, at man finder massegrave. Ikke desto mindre oplyser Nordjyllands Historiske Mueseum, at man formentlig er stødt på et af de mørkeste og mest dramatiske kapitler i danmarkshistorien.

Ifølge arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum har man fundet en massegrav i det centrale Aalborg, der efter al sandsynlighed indeholder faldne fra feltherre Johan Rantzaus storm på Aalborg under Grevens Fejde 18. december i 1534.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En massegrav er fundet midt i Aalborg. Den indeholder 10 individer – alle mænd dræbt i krig. Foto: Nordjyllands Historiske Museum
En massegrav er fundet midt i Aalborg. Den indeholder 10 individer – alle mænd dræbt i krig. Foto: Nordjyllands Historiske Museum
 

'Skeletterne ligger helt klart som de lå, da de blev lagt i massegraven, og man kan tydeligt se, at de netop bare er lagt ned i hullet ovenpå hinanden i stort hastværk,' oplyser arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum, Kenneth Nielsen, der er udgravningsleder på fundet i en pressemeddelelse.

Ifølge ham viser foreløbige undersøgelser, at der udelukkende er tale om mænd, og at de blevet dræbt under særdeles voldsomme omstændigheder.

Jubler over fund
Ekstra Bladet har været i kontakt med Nordjyllands Historiske Museum. Her jubler man over fundet, fordi der er tale om et fund fra en af de eneste borgerkrig, som vi har haft i Danmark.

Samtlige skeletter har ifølge Kenneth Nielsen voldsomme hugskader, som efter alt at dømme stammer fra kamp umiddelbart før deres død. Dermed udelukker han også, at de skulle være ofre for en større sygdomsepidemi.

Stormen på Aalborg var en af mange krigshandlinger, der fandt sted under borgerkrigen Grevens Fejde i perioden 1534-36. Under denne borgerkrig kæmpede Johan Rantzau som feltherre for kong Christian den Tredje, mens Skipper Clement kæmpede til fordel for den tidligere konge Christian den Anden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

'Et af skeletterne ligger, så man nærmest kan se, hvordan man har haft fat under armene og i benene, da den døde er lagt i graven'. Foto: Nordjyllands Historiske Museum
'Et af skeletterne ligger, så man nærmest kan se, hvordan man har haft fat under armene og i benene, da den døde er lagt i graven'. Foto: Nordjyllands Historiske Museum
 

Gennem skriftlige kilder ved man ifølge Nordjyllands Historiske Museum, at angrebet 18. december 1534 var voldsomt med mange hundrede dræbte, og arkæolog Kenneth Nielsen vurderer, at slagmarken, hvor de fundne mennesker er faldet, formentlig har været i umiddelbar nærhed.

'Det har handlet om at få ligene væk hurtigst muligt for blandt andet at undgå sygdomsepidemier. Man kan sagtens forestille sig, at de lokale folk i datidens Aalborg er blevet tvunget til at grave huller, hvor de døde så, umiddelbart efter kampene var ovre, er blevet lagt ned i,' siger han i pressemeddelelsen.

En del af et større fund
I 2014 fandt arkæologer en massegrav lige ved siden af. Dengang viste blandt andet dna-analyser af 18 individer, at der var tale om lokale, nordjyske borgere, og at skeletterne kunne dateres til omkring det tidspunkt, hvor stormen på Aalborg fandt sted.

Sammenholdt med placeringen af fundet kunne man derfor med en vis sikkerhed konkludere, at der var tale om faldne, der kæmpede på Skipper Clements side.

Se også: Finder 45 lig i hemmelige massegrave

Et kranium fra et af de nyfundne, mumificeredes lig var kun delvist dækket af et stykke stof. Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 3. feb. 2019 - kl. 06:44 Arkæologisk sensation: Massegrav med 12 børn

Se også: Arkæologisk massegrav: Hjerter blev flået ud af børn og dyr

169 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere