Massevis af hunde ramt af smitsom virus

En stærkt smitsom mave-tarm-infektion florerer lige nu i København, lyder det fra Dyrlægeforeningen

En stærkt smitsom mave-tarm-infektion florerer lige nu i København. (Foto: Colourbox)
En stærkt smitsom mave-tarm-infektion florerer lige nu i København. (Foto: Colourbox)

Flere hundeejere i hovedstadsområdet end normalt har for nylig grebet knoglen og ringet dyrlægen op for at fortælle om voldsom diarré og opkast hos deres hunde.

- Folk ringer og spørger, hvad de skal gøre. Nogle er milde tilfælde, som kan klares med skånekost. Andre kræver behandling, siger Anne Sørensen, ejer af Fasanvejens Dyreklinik i Valby og sektionsformand for Hund, Kat og Smådyr i Den Danske Dyrlægeforening, til Ekstra Bladet.

Symptomerne på virussen, som lige nu er i omløb i København, er netop diarré og opkast. Den er ekstremt smitsomt, hvilket også er grunden til, at den dukker op i geografisk begrænsede områder.

- Den kommer i områder, og så spreder den sig gennem den tynde afføring, som hundeejeren jo ikke kan samle op, siger Anne Sørensen.

Hun fortæller, at det sker et par gange hvert år, at der kommer udbrud af både kennelhoste og dårlig mave blandt menneskets firbenede venner.

- Det er ret smitsomt, men det er ikke farligt. Hvis man oplever symptomer, skal man kontakte sin dyrlæge og få et godt råd og en vurdering af, hvorvidt hunden skal en tur forbi lægen, siger Anne Sørensen.

Er din hund ramt af et af de mere milde tilfælde af den smitsomme virus, plejer Anne Sørensen at foreslå en skånekost af bestående af eksempelvis udkogte ris, som er kogt med enten torsk eller kylling.

- Hundens mave har godt af mælkesyrebakterier, men ikke af mælkeprdukter. Men så kan man få nogle forskellige produkter.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere