Annonce:
Annonce:

Massiv kritik af populær sushi-kæde

Mangel på dokumentation, vildledende oplysninger og for gammel fisk: Fire østjyske SushiMania-restauranter har fået sure smileys af Fødevarestyrelsen

Det var dette syn, Fødevarerejseholdet mødte ind til, da de ankom til SushiMania i Randers. Foto: Fødevarestyrelsen
Det var dette syn, Fødevarerejseholdet mødte ind til, da de ankom til SushiMania i Randers. Foto: Fødevarestyrelsen
Annonce:
Følg Samfund

En anonym anmeldelse har ført til, at Fødevarestyrelsen har kastet sure smileys af sig til fire af de populære SushiMania-restauranter i Østjylland.

Der er tale om SushiMania-restauranterne i Skanderborg, Risskov, Kolding og Randers, som alle har fået en sur smiley til hænge i butiksvinduet 2. februar efter en række problemer.

Fødevarestyrelsen har foretaget kontrollen på baggrund af en anonym anmeldelse, de modtog 13. januar, og det viste sig, at der var noget komme efter hos SushiMania.

Bøderegn
I alt er det blevet til 11 indskærpelser og bøder til alle de fire restauranter. I Randers blev det til tre bøder.

De fire SushiMania-restauranters kritik varierer blandt andet fra optøet fisk, der har stået for længe i køleskabet i Skanderborg til kogte ris, som er opbevaret ved en temperatur, som Fødevarestyrelsen skønner gør risene til 'farlige fødevarer'.

Annonce:

Det fremgår af oplysninger fra Fødevarerejseholdet, som Ekstra Bladet har fået fat i.

- Der er helt klart plads til forbedring. Der har været risiko for uønsket bakterievækst og derfor også risiko for, at kunderne kunne blive syge, skriver Michael Rosenmark, rejseholdschef hos Fødevarerejseholdet til Ekstra Bladet.

Dobbelt-løgn i Randers
I Randers oplevede rejseholdet, at der stod 30 kilo ris på et bord.

Der skulle risene have stået natten over, indtil Fødevarestyrelsen blev lukket ind på restauranten klokken 10:15.

Risene blev målt til at have en temperatur på 21,5 grader, og gør det risene til en farlig fødevare, ifølge Fødevarestyrelsen.

SushiMania er også blevet kritiseret for ikke at kunne måle fødevarernes PH-værdi grundigt nok, da deres målepapir kun viser hele tal . Kæden oplyser, at der er blevet rettet op med elektroniske målere. Foto: Fødevarestyrelsen
SushiMania er også blevet kritiseret for ikke at kunne måle fødevarernes PH-værdi grundigt nok, da deres målepapir kun viser hele tal . Kæden oplyser, at der er blevet rettet op med elektroniske målere. Foto: Fødevarestyrelsen

Kokken forklarede, at SushiMania i Randers altid lavede ris sådan, de koges dagen før og står på bordet natten over. De blev kogt klokken 17 dagen før, oplyste han.

Derefter ændrede kokken forklaring. Ifølge kokken havde en medarbejder mødt ind klokken 6 for at koge risene.

Annonce:

Fødevarestyrelsen ville anmode Randers Storcenter om overvågningsbilleder for at bekræfte den nye forklaring, hvilket førte til en forklaring om, at risene havde været på køl over natten.

Den forklaring købte Fødevarestyrelsen ikke, da risene stod midt i lokalet to timer før den første medarbejder mødte ind, og fordi temperaturen var så høj.

Udover risene var udskæringer af tun blevet tildelt en længere holdbarhed, end hvad producenten havde fastsat.

For gammel fisk
I Skanderborg ventede der en anden overraskelse.

I køleskabet stod bokse med opskåren laks og tun. Boksene var mærket med datoerne 29. og 30. januar. Men produktanvisningen på de to typer fisk fortæller, de kun har 24 timers holdbarhed efter optøning.

Ifølge Michael Rosenmark fra Fødevarerejseholdet kan det betyde en risiko for vækst af bakterier, og at man kan blive syg af maden, når varen har ligget i mere end 24 timer.

Beklager
Ekstra Bladet har gentagne gange forsøgt at få et interview med SushiMania, de har dog ikke ønsket at deltage.

Annonce:

I stedet har de sendt Ekstra Bladet en mail:

'Det er meget beklageligt at modtage en sur smiley, og fire på en gang er ikke godt nok. SushiMania vil gerne oplyse, at ord og handlinger relateret til fødevaresikkerhed, bæredygtighed, kvalitet og økologiske varer altid er højeste prioritet'.

Virksomheden fortæller, 'mange ting gik galt', da Fødevarestyrelsen besøgte Randers.

'Der bliver i den stressede situation med to medarbejdere fra Fødevarestyrelsen på skulderen desværre truffet nogle forkerte valg af køkkenmedarbejderen, hvilket SushiMania naturligvis beklager.'

'SushiMania har for behandling af fisk ligeledes en procedure med at skære fisk frossen, hvor fisken er optøet i 0-2 grader. Denne procedure har været anvendt af SushiMania gennem flere år og proceduren er ikke tidligere blevet påtalt af Fødevarestyrelsen.

Annonce:

Der er siden rettet op på alle påpegede fejl, skriver Jesper Hansen fra SushiMania til Ekstra Bladet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: