Massiv modstand mod højere pensionsalder

Når danskerne bliver spurgt om, hvorvidt det er en god idé med en højere pensionsalder, er svaret et stort og rungende nej

Foto: Lærke Posselt
Foto: Lærke Posselt
Følg Samfund

Når danskerne bliver spurgt om, hvorvidt det er en god idé med en højere pensionsalder, er svaret et stort og rungende nej.

Det viser en ny undersøgelse som Analyse Danmark har gennemført for Avisen.dk. Her svarer blot 14 procent, at pensionsalderen bør hæves. 33 procent mener, at den bør fastholdes, mens hele 45 procent mener den bør sænkes.

I dag er pensionsalderen 65 år, og det er allerede vedtaget, at den fra 2019 til 2022 stiger gradvist til 67.

Undersøgelsen, hvor 1040 repræsentativt udvalgte danskere har deltaget, kommer i kølvandet på regeringens planer om at hæve pensionsalderen.

Det kommer ikke bag på forbundsformand for 3F, Per Christensen, at finansminister Kristian Jensen (V)  får mere end svært ved at sælge en højere pensionsalder til danskerne.

Han hæfter sig ved, at når mindre end hver sjette dansker mener, at pensionsalderen bør hæves, viser det, at det ikke kun er nedslidte tømrere, der stritter imod.

- Det kommer bag på mig, at så mange andre faggrupper uden for 3F og folk med mellemlange og lange uddannelser  er enige i vores kampagne, siger han og henviser til 3F's kampagne 'Fair pensionsalder', hvor mere end 200.000 allerede har skrevet under.

LO-formand Lizette Risgaard bakker Per Christensen op og påpeger, at resultatet viser, at politikkerne er fuldstændig ude af trit med befolkningen.

 - Undersøgelsen bekræfter, at der er et stort flertal i befolkningen, der ønsker, at politikerne skal holde fingrene væk fra en forhøjelse af pensionsalderen. Det er altså håndværkeren, sosu-hjælperen og industriabejderen, der skal leve med de regler som politikerne vedtager. Derfor er det vigtigt, at politikerne lytter, siger hun. 

Da Avisen.dk tidligere på ugen interviewede Kristian Jensen om højere pensionsalder, lå den konkrete undersøgelse ikke klar. Men han forholdt sig til den folkelig modstand mod planen.

Han fortalte, at højere pensionsalder er en nødvendighed for at fremtidssikre de danske velfærdsydelser:

- Hvis mine børn kommer og banker på min dør og spørger: ”Far, hvad lavede du egentlig, dengang du sad i finansministeriet, for at undgå, at vi i dag skal slås med så store underskud,” så vil jeg gerne kunne sige til dem, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at bevare vores velfærdsydelser på den mest skånsomme måde, sagde Kristian Jensen.

Er du i tvivl om, hvornår du skal gå på pension? Så læs mere her:

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+