Massive forsinkelser ved færge-afgang

Man må væbne sig med tålmodighed, hvis man skal med færgen fra Rødby til Puttgarden til Rødby, hvor der er kilometer-lang kø og massive forsinkelser

Flere timers venten ved Rødby-Puttgarden venter færge-gæsterne lige nu. (Foto: Læserfoto)
Flere timers venten ved Rødby-Puttgarden venter færge-gæsterne lige nu. (Foto: Læserfoto)
Følg Samfund

Opdatering: Klokken halv ni oplyser Scandlines, at der stadig er halvanden times ventetid, og at man skal forvente, at der går to til tre afgange før man kan komme med.

Man skal i den grad væbne sig med tålmodighed, hvis man skal med færgen fra Puttgarden til Rødby lige nu. Der er nemlig massive køer og flere timers forsinkelser.

- Der er rigtig mange mennesker der nede, og det topper på nuværende tidspunkt (klokken 17, red), så man skal nok regne med et par timers ventetid, hvis man lige nu lander i køen, siger pressechef ved Scandlines, Anette Ustrup Svendsen, til Ekstra Bladet.

Pressechefen fortæller, at man længe har vidst, at der ville være rigtig mange mennesker, der skulle med færgen i dag, og derfor har man indkaldt ekstra personale. Det løser dog ikke alle problemerne.

- Vi kan ikke proppe flere ind i færgerne, end vi gør nu. Vi regner dog med, at det topper nu og så langsomt løsner sig op hen ad aftenen.

Ekstra Bladet har talt med et en bilist, som er godt og grundigt frustreret over den lange vente tid.

- Vi skulle have været med for tre timer siden, og der er i hvert fald fem afgange, som har sejlet siden da, siger Henrik Pedersen til Ekstra Bladet.

Han er heller ikke specielt imponeret over graden af information fra Scandlines' medarbejdere.

- Der står ingen ting på trafiktavlen, og der går masse medarbejdere rundt i gule veste. Den eneste forklaring, vi har fået, er, at der har været mange billister, som er kørt her ned uden en reservation. Men nu har jeg ikke lyst til at bevæge mig alt for langt væk fra bilen, hvis vi lige pludselig får grønt lys til, siger Henrik Pedersen.

(Foto: Læserbillede)
(Foto: Læserbillede)

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+