Max spiste hashklump på gaden: Nu advarer ejeren

Hunden Max kom til at spise en klump hash, der lå på gaden. I dag er den heldig at have overlevet. Se de skræmmende optagelser

Se videoen her (Video: Caters)

En syv måneder gammel labrador ved navn Max var ualmindelig uheldig, da den var på tur med sin ejer Kath Hope.

Den engelske hundejer havde taget Max med i East Park i Hull, og her havde hunden fundet en klump cannabis, som den havde spist. Da Kath Hope kom hjem med Max og sin anden hund Daisy, så kunne hun straks se, at den var helt gal med hanhunden.

SE DE SKRÆMMENDE OPTAGELSER ØVERST

Kath og hendes mand John skyndte sig at komme til dyrlægen med Max, og her blev hunden behandlet i fire timer.

- Da jeg så Max, så kunne jeg straks se, at der var noget galt. Det var tydeligt, at han ikke kunne bruge sine ben rigtigt, fortæller den 54-kvinde.

- Det var meget skræmmende, så da jeg holdt ham ind til mig på vej til dyrlægen, så troede jeg , at jeg ville miste ham.

- Da vi kom hen til dyrlægen, så var han meget bange og forsøgte at stikke af. Han mistede også kontrollen over sin blære. Det ligner ham slet ikke.

Dyrlægerne, som tilså Max, var enige om, at det måtte være cannabis, der havde forårsaget reaktionen.

Samfund - 20. apr. 2015 - kl. 21:53 19-årige studerende: Vi er skæve hver dag

Advarer hundeejere

Kath Hope fortæller, at familien fik Max, da deres anden hund, Scooby, døde som 13-årig. Hun var meget bekymret for hundens ve og vel.

- Det er anden gang, at Max er blevet syg af noget, som han har spist i parken. Han er en hvalp, og han er meget nysgerrig.

- Parken er ellers rigtig god, men der er nogle, der ryger hash dernede.

Nu advarer hun andre hundeejere om at være ekstra opmærksomme på hundenes adfærd efter en gåtur.

- Hvis du opdager noget mærkeligt, så spild ikke tiden. Bare kom til dyrlægen med det samme, siger hun.

Myndighederne, der holder styr på parken i Hull, vil nu i samarbejde med det lokale politi undersøge området.

Politiet fjernede fredag hashboderne i pusherstreet. (Foto: Mogens Flindt) 112 - 20. jun. 2016 - kl. 14:50 Pusherstreet ryddet: - Man kan sagtens sælge hash uden boder

69 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere