Fastfood-kæden McDonald's har lidt et smerteligt nederlag i Europa.
Det sker, efter at EU's patentmyndighed, Euipo, har bestemt, at kæden ikke længere har eneret på at sælge 'Big Mac's. Derudover har McDonald's også mistet varemærkebeskyttelsen 'Mc', som ellers er tæt på synonym med alle deres burgere.
Det er Reuters, der skriver om den EU afgørelse, der er gået den amerikanske fastfood-kæde imod.
Afgørelsen kommer efter, at den irske fastfood-kæde Supermac's har taget kampen op mod den mægtige konkurrent. McDonald's har i længere tid hævdet, at navnet Supermac's ligger for tæt op af deres navn.
Ligheden er ikke stor nok
EU's patentmyndighed mener ikke, at ligheden mellem navnene er stor nok til at forhindre Supermac’s i at forsætte sin forretning. Derfor skal McDonald nu til at vænne sig til at dele 'Mc'-titlerne med andre.
'Supermac’s er glade for denne sejr (...) og for at få ophævet Big Mac-beskyttelsen, som har eksisteret siden 1996,' skriver Pat McDonagh, stifter af den irske fastfoodkæde, i en mail til Reuters.
Ifølge Pat McDonagh betyder afgørelse, at han nu kan udvide virksomheden til andre lande i Europa. Det har ikke kunne lade sig gøre tidligere.
For selvom Supermac's ikke havde en burger med navnet 'Big Mac', så har McDonald's brugt ligheden mellem navnene til at forhindre, at Supermac's bredte sig til andre lande.
'Stor sejr'
'Det er en stor sejr for alle virksomheder, og (afgørelsen, red.) stopper større virksomheder fra 'varemærke-mobning' ved ikke at give dem mulighed for at gemme på varemærker uden at bruge dem, fortsætter Pat McDonagh i sin mail.
McDonalds har ellers tidligere haft held med at beskytte et varemærke. I 1993 vandt McDonald's en retssag, der forhindrede en tandlæge i New York i at drive forretning under navnet 'McDental'.
Og i 2016 sikrede fastfood-kæden, at et selskab fra Singapore ikke kunne registrere 'Maccoffee' som EU-varemærke.
Raser over 'McJesus'-stunt: Korsfæster Ronald McDonald
Kvinde amok på McDonald's: Der manglede ketchup
Personalet kan intet gøre: Kæmpe slagsmål bryder ud på McDonald's