McDonald's ændrer opskrifterne: Nu skal det være mere sundt

I USA har McDonald's lyttet til kunderne, der vil have mere 'sund' mad på 'Den Gyldne Måge'. Derfor er opskrifterne blevet ændret

Amerikanerne skal vænne sig til en ny burger fra McDonald's. Foto: AP
Amerikanerne skal vænne sig til en ny burger fra McDonald's. Foto: AP
Følg Samfund

De fleste ved, at en tur på McDonalds er ikke er lig med helsekost og slankekur. Men nu vil den amerikanske fast food-gigant ændre opskrifterne, så maden bliver en anelse mere sund.

Det skriver flere amerikanske medier - heriblandt New York Times.

Ifølge New York Times er der ændringer i Chicken McNuggets, burgerbollerne, salaterne og store dele af morgenmadsudvalget. Se alle ændringerne på USA's 14.000 McD-restauranter herunder:

Allerede sundt i Danmark
Ekstra Bladet har talt med pressemedarbejder i McDonald's, Marie Bjerrehus, der oplyser, at ændringerne i USA ikke får betydning for de danske restauranter.

De har nemlig allerede lavet de ændringer, der nu er blevet implementeret i USA.

- Der er forskel på, hvilke opskrifter der bliver brugt i de forskellige lande. I Danmark er der eksempelvis allerede normalt hvidt sukker i bollerne og ikke fruktose-sukker, siger Marie Bjerrehus til Ekstra Bladet.

Derfor kan du allerede nu få en 'sundere' burger i den danske udgave af McDonald's.

- I Danmark vil alle vores Chicken McNuggets fortsat være helt fri for kunstige farvestoffer, smagsstoffer eller konserveringsmidler.

-  Vi har heller ikke behov for at justere på indholdet af fruktose sirup i burgerbollerne alene af den grund, at vi ikke bruger det i bagningen, som det har været tilfældet i USA. Vores boller er tilsat almindeligt sukker af hensyn til smag og konsistens, tilføjer Marie Bjerrehus.

På verdensplan har McDonald's over 35.000 restauranter fordelt på 119 lande. I Danmark har vi 89 restauranter.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+