McDonald's i pomfritkrise

Den amerikanske burgerkæde sælger nu kun små pomfrit-portioner i Japan

McDonald's i Japan har suspenderet salget af mellem og store portioner pomfritter. Til gengæld kan du købe alle de små portioner, du har lyst til. (Foto: Colourbox)
McDonald's i Japan har suspenderet salget af mellem og store portioner pomfritter. Til gengæld kan du købe alle de små portioner, du har lyst til. (Foto: Colourbox)

En mindre kartoffelkrise har fået McDonald's i Japan til at stoppe for alt salg af mellem og store portioner pomfritter. Således får du nu kun en lille pose pomfritter med, når du bestiller en menu, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Uden denne restriktion risikerer vi desværre at løbe tør for pomfritter i nogle af vores restauranter ved årets udgang eller i begyndelsen af det nye år, siger talskvinde for McDonald's Japan Kokoro Toyama.

Ved åbningen af McDonald's på Vesterbrogade ved Tivoli i København i 1981 dukkede blandt andre Ronald McDonald op. Nu lukker Danmarks første McDonald's efter 33 år. (Foto: McDonald's) Fødevarer Danmarks første McDonald's lukker

Årsagen er, at strandede overenskomstforhandlinger har skabt store forsinkelser på leveringen af de importerede guldklumper fra amerikanske vestkysthavne.

Forhandlingerne imellem 20.000 havnearbejdere og brancheforeningen for terminaloperatører og rederier ved 29 havne på vestkysten har stået på siden oktober og har fordoblet leveringstiden fra to til fire uger.

Burgeren før åbenbaringen på Koryo Air. (Foto fra Imgur) Fødevarer Sådan ser en burger ud i Nordkorea

McDonald's Japan er nu begyndt at importere 1000 ton frosne fritter med fly. De første ankom mandag. Og yderligere 1600 ton er på vej med fragtskibe fra amerikanske østkysthavne.

Med et samlet årligt salg på to milliarder kroner er Japan det største eksportmarked for amerikansk-producerede frosne kartoffelprodukter.

Burger King i Japan er gået i sort og lancerer denne mørke herlighed senere på måneden. (PR foto) Fødevarer Ville du betale 25 kr. for denne burger?

Samtidig med at der nu kun følger en lille portion pomfritter med, har McDonald's sænket menuprisen med 50 japanske yen - svarende til 2,5 kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer