En ung mand fra Cardiff afsluttede sin bytur i køen på McDonald's. Her stod der en kvinde foran ham, der bad om en kop vand. Medarbejderen bag disken afviste hende pure. Det fik den unge herre i køen, Jonathon Pengelly, til at tage affære.
- Det knuste mit hjerte at se sådan en behandling. Kvinden var tydeligvis hjemløs og bad om en helt basal menneskeret fra en milliard-virksomhed og blev afvist. Ulækkert! skrev han efterfølgende på Facebook.
Han tilbød den hjemløse kvinde, at hun måtte bestille lige, hvad hun have lyst til, og forventede egentligt, at hun ville bestille hele butikken, men alt, hvad hun bad om, var en enkelt cheeseburger. Det umage par bestilte så meget, som de kunne bære.
- Jeg kunne ikke bare gå fra hende, hun virkede som en varm og kærlig person. Jeg satte mig ned med hende på den kolde jord, og så begyndte jeg at græde, fortsatte Jonathon sit opslag.
Imens den unge mand sad der med den hjemløse kvinde og en af hendes bekendte, blev han overrasket over, hvor godt uddannede de var, og hvor interessante liv, de havde levet. På trods af deres situation, var de fulde af liv og entusiasme.
- Jeg inviterede Polly (red. den hjemløse kvinde) og hendes ven hjem til mig selv, hvor vi lavede mad nok til de to og alle deres venner kunne spise de næste par nætter. Vi puttede det i plastikbokse og ned det i deres tasker, skrev Jonathon.
Polly og Jonathon har ringet sammen flere gange efterfølgende og udviklet et venskab. Hans håb med opslaget på Facebook er, at hvis folk ser en hjemløs på gaden, så lad være med at se ned på dem - du ved ikke, hvad de har været igennem. Han håber, at opslaget kan være med til at gøre en forskel, for oplevelsen har gjort en forskel for ham.
- Polly, du har ændret mig, afslutter han.
Heldigvis er der mange, der hjælper mennesker på bunden af samfundet. Her kan du læse en dejlig historie om Marcus, der tiggede penge, men fik noget meget bedre.