McDonald's udnytter retarderet kvinde

McDonald’s har lokket en udviklingshæmmet kvinde til rengøre lokummer i fire måneder - uden løn

- Du skal fjerne lort fra kummen. Du skal nok få løn. Engang.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at McDonald’s, der kalder sig ’Danmarks bedste arbejdsplads’ er lykkedes med at få den udviklingshæmmede 44-årige Janne Pedersen til at rengøre møgbeskidte lokummer i fire måneder - gratis.

Stolt af uniformen

Hun var ellers glad og pavestolt, da hun i september i fjor første gang trak i sin McDonald’s-uniform og gik i gang med sit skånejob i fastfoodkædens filial i Nykøbing Falster.

Det blev aftalt, at hun skulle aflønnes med 40 kroner i timen i de 20 timer, hun knoklede ugentligt.

Beskidte toiletter

- Der var skægt at lave pommes frites, og fint nok at rydde af i restauranten. Og jeg vænnede mig hurtigt til at rengøre de beskidte toiletter mange gange om dagen. Det var jo en del af jobbet, fortæller Janne Pedersen, som Ekstra Bladet har besøgt i hjemmet i Nysted.

  – McDonald’s er ikke Danmarks bedste arbejdsplads, som de reklamerer med. De snyder folk. Det synes jeg ikke, er rimeligt. Jeg har haft fat i dem og bedt om at få min løn. Mange gange, men jeg har ikke fået en krone endnu. Samfund - 3. feb. 2015 - kl. 15:22 Udviklingshæmmet: McDonald’s lyver om min løn

Den første løn skulle hun have haft den 1. oktober i fjor, men den udeblev. Allerede et par dage efter begynde hun at rykke. Det gjorde hun konstant, indtil hun for et par uger siden blev fyret, fordi hun var begyndt at få fravær, som skyldtes manglende motivation.

Usjovt at arbejde gratis

- For det er ikke sjovt at arbejde gratis i fire måneder. Janus (restaurantchefen, red.) blev ved med at sige, at jeg nok skulle få pengene. Men de kom aldrig, siger Janne Pedersen.

- Pengene ville ellers have været rare at have - og bruge på eksempelvis frisør. Og på briller, mobiltelefon og sådan nogle ting. Jeg kunne have brugt dem på bowling og gå i biografen. Men det har der ikke været råd til, siger hun.

Truer med inkasso

De mange løfter om snarlig løn - i alt 13.000 kroner - har fået hende til at bruge 4.200 kroner mere end førtidspensionen kunne dække. Så forleden sendte banken hende et inkassovarsel og et rykkergebyr på 100 kroner.

- Jeg troede jo på, at jeg ville få pengene, siger Janne Pedersen, som ringede til sin mor Kirsten Pedersen for at få økonomisk hjælp.

- Det her er uhørt og uanstændigt. Tænk engang, at en velhavende virksomhed som McDonald’s i månedsvis udnytter min datter så groft, siger Kirsten Pedersen, som også flere gange forgæves har ringet til McDonald’s og rykket på vegne af sin datter.

Forgæves hjælp

Forleden gik hun i banken for at indfri gælden og dermed sikre sin datter mod inkasso og yderligere udgifter.

Janne Holm Pedersen søgte også hjælp hos den jobkonsulent, der havde formidlet jobbet.

- Hun havde selvfølgelig ret til at få sin løn, og jeg forsøgte undervejs i forløbet at støtte Janne og spørge McDonald’s, om jeg kunne hjælpe med at løse problemet, siger Stine Lindskou, jobkonsulent i initiativet ’Klap’, som hjælper folk kognitive vanskeligheder i arbejde.

Tør ikke give interview

Men hendes tilbud tog McDonald’s ikke i mod.

Først da Ekstra Bladet i går gik ind i sagen ringede McDonald’s til Janne Pedersen og lovede, at snart ville hun få løn.

McDonald's tør ikke lade sig interview i sagen. Men læs i artiklen herunder reaktionen, da Ekstra Bladet alligevel spørger en McDonalds's-boss:

– Jeg er meget sur over, at de ikke kan få sig snøvlet sammen til at give mig løn, siger den lettere udviklingshæmmede Janne Pedersen. Samfund McD-boss, hvorfor snyder du en udviklingshæmmet?

Hvorfor kan du finde på at snyde en udviklingshæmmet kvinde?

Kan du også få en højt begavet person til at arbejde gratis med at rengøre toiletter - i fire måneder?

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere