Annonce:
Annonce:

Med års forsinkelse er DR Congos præsident klar til at gå af

To år efter, at embedsperioden udløb, ser Kabila ud til at gå af. Han peger på loyalist som sin efterfølger.

Foto: AP
Foto: AP
Annonce:
Følg Samfund

Den Demokratiske Republik Congos præsident, Joseph Kabila, stiller ikke op ved det valg, der efter planen skal holdes i landet i december.

Det oplyser en talsmand for regeringen.

Kabila skulle være trådt tilbage efter at have siddet i to embedsperioder. Den sidste af dem udløb i december 2016.

Men han nægtede at gå af, og der var ikke udskrevet valg som planlagt.

Onsdag, som er sidste frist for at registrere sig som kandidat ved det kommende valg, meddeler regeringstalsmanden, at regeringskoalitionens kandidat til præsidentposten ikke er Kabila.

I stedet bliver regeringens kandidat den tidligere indenrigsminister Emmanuel Ramazani Shadary.

Det er imidlertid et omstridt valg. Den 57-årige Ramazani er underlagt sanktioner fra EU for formodede krænkelser af menneskerettighederne.

Det skyldes blandt andet, at han som minister havde ansvaret for de sikkerhedsstyrker, der slog hårdt ned og dræbte et tocifret antal demonstranter, der protesterede mod, at Kabila ikke ville gå af.

Kabilas valg af en meget loyal kandidat til at efterfølge ham tyder på, at han stadig påtænker at spille en rolle i DR Congos politiske liv.

Præsident Kabila har siddet ved magten siden 2001, da han overtog posten efter sin far, der blev dræbt.

I Vesten har der været frygt for, at landet igen skulle igennem en lang og blodig overgangsperiode, som man så i perioden mellem 1996 og 2003.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor mange andre farlige forbrydere går rundt på fri fod ved ’en fejl’?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: